Kommunalvalg 2017
Erik Aaen, Rungsted.
Erik Aaen, Rungsted.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvad betyder “Velfærd frem for mursten” egentlig?

Af Erik Aaen, Strandbjerg 2G, Rungsted:

“Velfærd frem for mursten”, lyder kommunalpolitikernes slogan for tiden. For mig ser det ud som om, de vil sælge alle de bygninger, hvor velfærden netop trives.

Derfor vil jeg gerne spørge politikerne her op til valget, hvad de mener med velfærd? Det med murstenene er vi mange, der netop nu mærker på vores egen krop, da vi bliver frataget de mursten, vi mødes i.

Mon de alle yttes hen på Stadionalle, hvor der skal bruges mursten for ca. 60 millioner kroner i nærmeste fremtid? Eller er de mon alle brugt på biografen?

Center for Kultur og Fritid inviterede til borgermøde 3. oktober, vedrørende mulig brug af Jagt-og Skovbrugsmuseets bygninger. Først en rundvisning og derefter borgermøde i Sognegården.

På trods af mangelfuld omtale af mødet, mødte mere end 100 op ved lågen til museet kl. 18. Her måtte borgmesteren fortælle os, at der ikke blev nogen rundvisning, da det jo var staten, der havde nøglen.

Derefter måtte vi stå i regn 15 minutter, da man skulle finde et lokale, der var stort nok til de mange fremmødte. Lokalet blev fundet i konfirmandstuen, hvor de fleste kunne være, men her var der ikke tekniske hjælpemidler til at vise de forberedte oplæg.

NÅ! Men mødet blev konstruktivt, trods alt, og jeg håber, at politikerne fandt ud af, at vi er mange , der er interesserede i et aktivt kulturcenter i Hørsholm, og at der jo er fine 'mursten' i museet.

Jeg er medlem af Aktiv Kunst. Her er vi mange, der lige nu mister de mursten, vi mødes i. Vores to malergrupper, tre keramikgrupper, en grafikgruppe og en glasgruppe bliver hjemløse, da murstenene skal sælges.

Thorkild Gruelund indrømmer i et læserbrev, at politikerne ikke har været gode nok til at lytte til borgerne. Jeg tror, at jeg taler på mange borgeres vegne, når jeg siger: Lad os nu få klare tilkendegivelser på, hvad “Velfærd frem for mursten betyder”.

Publiceret: 12. Oktober 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere