Glen Madsen (DF).
Glen Madsen (DF).
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Investér i ældreplejen nu

Af Glen Madsen (DF), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse og folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds:

Hvis vi i årene fremover vil behandle vores ældre medborgere med værdighed og respekt, så skal vi investere i fremtidens ældrevelfærd nu.

Det er en kendsgerning, at vi lever længere og deraf bliver flere ældre. I landet som helhed og i Hørsholm i særdeleshed. Hørsholm er nemlig en god by at bo i, hvis man ønsker at blive på denne fantastiske klode så lang tid som muligt.

Det skal vi som by naturligvis være glade og stolte af. Men det at vi bliver flere ældre, er også et faktum, der forpligter. Vi skal nemlig også i fremtiden kunne behandle vores ældre medborgere med værdighed og respekt.

Og gerne i endnu højere grad end i dag, hvor vi i Dansk Folkeparti mener, der er plads til forbedring.

Lige så sikkert det er, at vi bliver flere ældre, lige så sikkert er det, at vi ikke uddanner tilstrækkeligt med sosu'er til at kunne levere de nødvendige varme hænder (og hjerter). Langt fra faktisk.

Flere ældre og færre til at give dem omsorg…

Og gør vi ikke noget, så bliver det ganske enkelt, som det lyder – en katastrofe for vores ældre, der har behov for pleje. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi udviser rettidig omhu og investerer i løsninger, der kan frigive nogle personalemæssige ressourcer. Vi må og skal gøre tingene smartere end i dag.

I andre kommuner har de løftet åsynet fra robotstøvsugere og anden ”mindre skala” velfærdsteknologi for i stedet at rette blikket mod teknologi-investeringer med et langt større afkast.

I Odense har de eksempelvis, med gode resultater til følge, implementeret planlægningsskærme hos plejekrævende borgere, og i Aalborg er de ved at teste en helhedsløsning på medicinområdet. Begge dele er initiativer, der frigiver personalemæssige ressourcer og mindsker antallet af fejlmedicineringer. Altså en win-win.

I Dansk Folkepartis øjne er det sund fornuft. Spørgsmålet, der står tilbage, er om de øvrige partier i Hørsholm vil være med?

Publiceret: 23. Marts 2018 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt