Anders Vestergaard, Liberal Alliance og kommunalbestyrelsesmedlem i Hørsholm. Foto: Pernille Kristensen
Anders Vestergaard, Liberal Alliance og kommunalbestyrelsesmedlem i Hørsholm. Foto: Pernille Kristensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ledige p-pladser i Hørsholm?

Af Anders Vestergaard (LA), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Parkeringsforholdene i Hørsholm er ikke optimale hverken ved Midtpunkt eller ved stationerne, hvilket jeg i et tidligere debatindlæg har gjort opmærksom på.

Se link HER

Der findes flere muligheder for at komme problemerne til livs. Vi kan etablere flere parkeringspladser, vi kan indføre tidsbegrænset parkering eller vi kan indføre betalingsparkering. Heldigvis findes der mere sympatiske måder at få bugt med parkeringsproblemerne på.

Løsningen kan være en app, der viser bilister, hvor der er ledige parkeringspladser i nærheden. Denne løsning anvendes i dag i Milton Keynes, der er beliggende nordvest for London.

Milton Keynes er en af Englands hurtigst voksende byer, og selvom den har omkring 25.000 parkeringspladser blev behovet for etablering af nye parkeringspladser skønnet til at være 12.000.

Målinger viste, at der konstant var omkring 7.000 ledige parkeringspladser i byen, men bilisterne vidste ikke hvordan de skulle finde dem.

Ved hjælp af app'en forventer bystyret at få de ledige pladser i spil og derved spare over en milliard kroner i anlægsomkostninger til nye parkeringspladser.

På samme tid begrænses trængslen i byen med 50 procent, hvilket vil betyde et fald i udledningen af CO2.

 I Liberal Alliance synes vi, at løsningen lyder så spændende, at vi vil bede administrationen i Hørsholm Kommune om at undersøge om den nævnte teknologi kan være løsningen på parkeringsproblemerne i Hørsholm.

Deltag i debatten på Ugebladets Facebbok-side.

Hvorfor ikke kigge ud over grænserne efter løsninger? Deltag i debatten:

Opslået af Ugebladet Hørsholm på 3. april 2016
Publiceret: 01. April 2016 07:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere