Liberal Alliances Stine Darmer og Anders Vestergaard.
Liberal Alliances Stine Darmer og Anders Vestergaard.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Liberal Alliance ønsker både store og små dagsinstitutioner

Af Anders Vestergaard (LA), kommunalbestyrelsesmedlem og næstformand for Børne- og skoleudvalget, og Stine Darmer (LA), kandidat til Hørsholm Kommunalbestyrelse:

”Velfærd frem for mursten” er navnet på et politisk projekt i Hørsholm, der skal omprioritere pengene fra kolde mursten til varme hænder eller varme timer, som vi kalder det i Liberal Alliance.

Debatten om forhøjelsen af SFO taksten for de ældste børn viste tydeligt, at Liberal Alliance prioriterede rigtigt, da vi til budgetforhandlingerne sidste år ønskede uændrede SFO takster mod at spare på bl.a. køb af IPads til 1.-3. klasse.

Vi er overbevist om, at flertallet af forældre, der oplevede den markante stigning på SFO taksterne i dag er enige i Liberal Alliances budgetprioritering.

Snart skal vi politikere træffe endnu en politisk beslutning, der vil skabe debat, nemlig om vi skal reducere antallet af dagsinstitutioner fra de 17 vi har i dag til færre og større dagsinstitutioner – der tales om 4–6 store institutioner placeret tæt på kommunens 4 skoler.

Motivationen for denne proces er at færre, men større institutioner vil kunne give besparelser, der kan anvendes til velfærd herunder øge normeringen.

I Liberal Alliance ønsker vi at tiltrække børnefamilier til Hørsholm og sørge for, at de eksisterende børnefamilier finder Hørsholm så attraktiv, at de blive boende i kommunen.

Ønsker man som forældre at ens barn går i dagpleje, en mindre kommunal institution, en selvejende institution eller en privat institution, så må vi politikere skabe rammerne for at udbuddet kan indfri forældrenes efterspørgsel.

I Liberal Alliance ønsker vi at Hørsholm skal være Danmarks bedste sted at stifte familie og derfor vil vi til budgetforhandlingerne arbejde for at Hørsholm, også fremover, har en sund variation af store og små offentlige, selvejende og private institutioner.

Publiceret: 10. Maj 2017 14:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere