Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Nu skal det være slut med forhistorisk lokalplanlægning

Af Kristin Arendt (K), medlem af kommunalbestyrelsen:

Vi har igennem de seneste år oplevet et større og større gab mellem det eksisterende plangrundlag i Hørsholm og nutidens boligtendenser.

Vi konservative erkender, at der er behov for en opdatering af vores lokalplaner. Særligt skal vi fokusere på Folehavekvarteret og Rungsted. Derfor vil vi i den kommende budgetforhandling prioritere en fornyelse af vores plangrundlag i netop Folehavekvarteret og Rungsted herunder den sydlige del af Rungsted der grænser op til Vedbæk (område 1,2,3,5 og 6).

Vi har oplevet et stigende antal sager med store huse, som naboer oplever som værende ualmindelig store og generende. Det er ikke fair, og det skal stoppes. Vores eneste nuværende våben er et § 14 forbud, hvilket er et meget hårdt forbud, derfor har vi ikke kunnet stille noget op imod disse lidt store/massive byggerier.

Det kan vi ikke blive ved med at være vidne til. Derfor har vi Konservative som målsætning, at vi i budgetforhandlinger vil sikre en modernisering af de ældste af vores lokalplaner (nogle er dateret tilbage i 1962). Helt elementært skal vi sikre, at Folehavekvarteret, der i dag ikke har en lokalplan, kan være blandt de første til at få en lokalplan, der beskytter udviklingen i netop det lokalområde.

Debatten foregår på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret: 14. Juli 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere