Anne Ehrenreich, medlem Hørsholm Kommunalbestyrelse for Venstre.
Anne Ehrenreich, medlem Hørsholm Kommunalbestyrelse for Venstre.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ny planstrategi skal have fokus på trafik og handel

Af Anne Ehrenreich (V), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Nu er arbejdet med kommuneplanstrategien netop gået i gang i Hørsholm Kommune. I forbindelse med sidste planstrategi var der ikke tilslutning til at tage trafikafvikling og detailhandel med. Det vil Venstre arbejde for kommer med denne gang.

Muligheden for let at komme ind og ud af byen er helt afgørende for borgernes jobmuligheder og andre daglige gøremål.

Trafikafviklingen er allerede i dag vanskelig. Når der bliver bygget på Sygehusgrunden, Hannebjerg mv. bliver forholdene kun endnu mere pressede. Derfor må trafikafvikling være et hovedområde i planen.

For Venstre omfatter trafikafvikling alle former for trafik dvs. udover biler også kollektiv transport, cykler mv.

Udviklingen skaber også behov for at gentænke anvendelsen af Hørsholm Industripark. Venstre har tidligere peget på, at bygningerne i Industriparken også bør kunne bruges til at huse møbelforretninger og andre pladskrævende butikker.

Fredensborg kommune planlægger ligeledes at åbne mulighed for det i deres kommuneplan. Gør vi det ikke i Hørsholm, vil denne form for handel formentlig også flytte til nabobyerne.

Venstre håber, at der denne gang vil være opbakning til at give handelslivet i Hørsholm bedre vilkår.

Publiceret: 18. Maj 2017 07:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere