Arkivfoto: Morten Timm
Arkivfoto: Morten Timm
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Overvejende positiv oplevelse af museum

Jens Dalgaard, Smedebakken 20, 2990 Nivå

Kommentarer til Jakob Preislers boble ”Gabende kedsommeligt museum” på side 14 i Ugebladet den 3 januar.

En tilfældig dag i starten af august 2016 besøgte jeg sammen med 4 børn i alderen 9 til 13 år omtalte Dansk Jagt – og Skovbrugsmuseum i Hørsholm.

Vi startede med skovbrug, hvor børnene var vilde med de forskellige maskiner, som de kravlede rundt på. Vi snakkede en del om maskinernes virkemåder, men også om de forskellige træers årringe.

Der var en del kikhuller hvor man kunne se mere om funktionen. Derpå gik vi ind i hovedbygningen, der virkede lidt anonym ved første øjekast. Det ændrede sig hurtigt med et jagt sceneri fra oldtiden med en kæmpe hjort og jægere med bue og pil. Børnene fandt det sjovt at bruge skindklæder som jægerfolket.

Der var en del om jagtvåbnene i gammel tid. Buernes udvikling interesserede os, også hav jagt i Danmark og Grønland. Den store isbjørn - jeg så den for mange år siden - ville jeg vise børnene, den var allerede fjernet af den private ejer.

Det viste sig, at man havde lavet mange kikhuller, der åbnede for mere information om det umiddelbare scenarie, men man skulle se godt efter for af finde relationer til parforce jagt i Gribskov. Det kunne være lavet langt bedre.

Nogle af de mange millioner til udflytningen kunne nok have rådet bod på det, men nu en utopi hvor udflytningen er igangsat. Skovens dyr blev et tilløbsstykke for os alle. Vi syntes det var spændende at stikke hånden ind i en opstilling med huller, hvor det var forskellige dyrefødder, hvor vi skulle gætte hvilke dyr de kom fra. De mange vanskabte dyr blev studeret ivrigt. Vi nåede ikke bygningen med køretøjer, men alle var glade, det havde været en god dag.

Den beskrivelse Preisler giver af sin og medbragte børns oplevelse, finder jeg og mine medbragte børn mærkelig og uforståelig. Mine medbragte børn så først hans indlæg sidste weekend. En 12-årig satte sig i sofaen og sagde, at nu var han fornærmet, for vi alle var enige om at vores besøg havde været spændende.

Kan det ”gabende” være et udtryk for, at man var kommet sent i seng aftenen før, så skulle man nok være blevet hjemme og have undladt boblen 3 januar side 14. Men orker man ikke at yde en indsats i et oplevelsesmuseum, finder jeg det bekymrende og synd for børnene, hvis man som voksen ikke udfordrer dem til at være nysgerrige og snakker med dem, om hvad de ser.

Publiceret: 25. Januar 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere