Kommunalvalg 2017
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Reuther, hvem peger du på som borgmester?

Jørgen Gad Andresen, Ådalsparkvej 39, Hørsholm:

Hr. Fritz Reuther er naturligvis flatteret over formand Jørgen Eirfeldts påstand vedr. Fritz Reuthers læserbreves beskaffenhed. Morsomme etc.! Hvis ja, så har de seneste ikke haft helt samme beskaffenhed, herunder været usande og til gengæld temmelig arrogante.

Nu ved jeg ikke, om Fritz Reuther, på tidspunktet for borgmesterkandidat Annette Wienckens læserbrev i UB i begyndelsen af året, "Venstre har været med i rigtigt mange beslutninger i denne periode!", var medlem eller udmeldt af Venstre? Det har jo været noget skiftende med samme medlemskab efter behov.

Uanset hvad, tager Hr. Reuther i sit seneste læserbrev, og vist nu Venstre-medlem igen, det for givet, at alt i perioden er gennemført uden om hr. Reuthers borgmesterkandidat, Annette Wiencken, og på trods af Venstres (dele af Venstres) ønsker. Eller er Annette Wiencken nu også Venstres / hr. Reuthers borgmesterkandidat? Det skriver hr. Reuther aldrig, men alene en kvindelig borgmester kandidat!

Jeg synes, hr. Reuther skulle svare vælgerne! Og måske endda gå på Facebook og svare! Og hvem peger hr. Reuther på som borgmester, hvis hr. Reuther kommer i kommunalbestyrelsen?

Og så prøv at huske kunne staves ikke mere med d, det er en kunde, men det er måske snarere, hvad Venstre er for hr. Reuther?

Hav en god valg kamp!

Publiceret: 12. September 2017 06:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere