Per Støvring Sørensen, kandidat for Venstre.
Per Støvring Sørensen, kandidat for Venstre.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Røde lys i Hørsholm - ”Vi vil så gerne, at I bliver lidt længere”

Af Per Støvring Sørensen, Kandidat for Venstre, Valdemarsvej 17, Rungsted Kyst:

Denne omskrivning af et kendt slogan kan være et udmærket udtryk for, hvordan visse af Hørsholms politikere med Peter Antonsen i spidsen har det med trafikken ind og ud af vores by.

Man kan se det hver morgen og eftermiddag, hvor både Rungstedvej og Usserød Kongevej bærer præg af overbelastning, når Hørsholms borgere skal ud og ind af vores by.

Det kan så være et argument, at man ikke kan planlægge alene baseret på spidsbelastninger. Men hvorfor skal man på alle tider af døgnet rammes af utallige røde lys, som på ingen måde er koordinerede. Kører man for eksempel en tur ad Rungstedvej vil man ni ud af ti gange have den udelte fornøjelse af at skulle holde for rødt for samtlige af de utallige lyskryds, denne rute er blevet begavet med. Dette sker uanset, om det er klokken 23 en hverdagsaften eller en søndag formiddag.

Det ville være en fantastisk forbedring, hvis byens røde lygter kunne afpasses den faktiske trafik eller i det mindste have en frekvens, der kunne afpasse med behovet.

Et rigtigt godt alternativ ville være, hvis nogle af Hørsholms nuværende gordiske knuder kunne erstattes af rundkørsler.

Det har vist sig, at en rundkørsel giver en meget bedre afvikling af trafikken, og man ville kunne slippe fuldstændigt for at holde for rødt på alle tider af døgnet.

Specielt i krydsene Hørsholm Alle/Usserød Kongevej og Rungstedvej/Hørsholm Alle plus Hørsholm Kongevej ville en rundkørsel kunne fjerne de meget lange køer, der opstår i myldretiderne.

Jeg håber, at Hørsholms politikere vil se på disse forslag med positive øjne og overveje kraftigt at få dette medregnet i de kommende budgetter.

I den ny kommunalbestyrelse vil jeg arbejde konkret og realistisk for at få en bedre afvikling af trafikken i Hørsholm.

Publiceret: 09. August 2017 10:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere