Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Så har de konservative fundet et valgtema

Svend Erik Christiansen (S), kandidat til Hørsholm Kommunalbestyrelse, Gardeniavej 3, Hørsholm:

De konservative har nu tilsyneladende fundet et valgtema til det kommende kommunevalg. Det lyder som om, det altafgørende spørgsmål i den kommunale valgkamp skal være, om Kokkedal Station skal døbes om til Hørsholm Station.

Vi har hørt, at det vil koste i nærheden af 500.000 kr., hvis man ellers kan få nabokommunen og DSB med på ideen.

Jeg synes, det er sørgeligt, at der er politikere iblandt det ledende parti i Hørsholm, der vil bruge skatteborgerpenge på denne sag.

Det kan give én en fornemmelse af, at der mangler proportionssans hos de pågældende politikere. Tænk, at der er nogen, der vil bruge penge på den slags, når der er meget mere alvorlige områder i den kommunale service, der akut står og mangler penge.

Der mangler penge til:

* Ordentlige normeringer i Daginstitutionerne.

* Større indsats mod integrationsproblemer i f.eks. Kokkedal

* Nedsættelse af forældrebetalingen i fritidsordninger (medfører massive udmeldelser)

* Folkeskolen trænger til et løft

* Affaldssorteringen skal gøres langt bedre

* Penge til flere p-pladser ved stationerne

* Bedre faciliteter til idræt

* Handicapadgang til Trommen

* Og meget mere.

Forslaget om navneændring på stationen har formentlig ikke en kinamands chance for at blive gennemført (nabokommunen er imod, DSB har formentlig også andet at bruge deres kræfter på). Det vil derfor være tidsspild, at bruge valgkampen til at drøfte sådan et luftkastel. Min opfordring skal derfor være – drop den 'navneleg', og lad os i stedet drøfte spørgsmål i kommunevalgkampen, der er mere aktuelle og vigtige for borgerne.

Hvad synes du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret: 28. April 2017 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt