Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Sæt børnene fri fra folkeskolen

Af Stig Grenov (KD), Erantisvej 2, 2970 Hørsholm:

50 folkeskoler har fået tilladelse til forsøg med kortere skoledage. Det beskæmmende er, at ingen af Hørsholms skoler er imellem. Kommunen bør lægge maksimalt pres på både skoler og ministerium, for at blive en del af en fremtidig ordning. Vi skal benytte os af, at ministeren er lydhør.

Allerede før indførelse af heldagsskolen levede vores skolevæsen stort set op til målet om, at 95 procent af en årgang fik en ungdomsuddannelse. Alligevel blev vi pålagt denne statssocialistiske pakkeløsning, hvor børnene fastholdes i skolen med centralt tilrettelagte læringsaktiviteter til langt ud på eftermiddagen.

Konsekvenserne har været til at føle på. Børn der er udslidte efter en lang og larmende skoledag. Elever med specielle behov, der ikke magter det lange samvær. Forældre, der ikke har kunnet hente børn tidligt, selvom de havde muligheden. Det frivillige sports- og musikliv er blevet presset.

De mindre elever har brug for deres forældre og de større skal have frihed til at forpligte sig på de fællesskaber, som de selv finder interessante. Det giver ansvarlige og engagerede borgere.

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side.

http://hoersholm.lokalavisen.dk/kan-man-stole-paa-hoersholm-kommune-/Sport/20170616/laeserbreve/706209779/1040
Publiceret: 16. Juni 2017 07:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt