Kommunalvalg 2017
Glen Madsen (DF), spidskandidat
Glen Madsen (DF), spidskandidat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Skal man være visionsløs for at stille op for Konservative?

Af Glen Madsen (DF), spidskandidat, Ådalsparkvej, Hørsholm:

Sig mig, er det et krav at være komplet visionsløs på byens vegne for at blive kandidat for Konservative i Hørsholm?

På Ugebladets Facebook side har jeg læst Bent Fabricius' (K) replik til mit læserbrev ”Svømmehallen er på dybt vand”, hvor jeg slog på tromme for iværksættelsen af en tiltrængt opgradering af vandaktivitetsfaciliteterne i Hørsholm.

Fra min synsvinkel er det sund fornuft at slå en sådan opgradering sammen med den også længe tiltrængte opgradering af klubfaciliteter til HUI.

Til min overraskelse fremgår det med al tydelighed af Bents svar, at han ikke deler min entusiasme for at integrere forskellige idrætsfaciliteter. Et synspunkt, der åbenbart går igen blandt de konservative kandidater til kommunalvalget, idet flere af dem har været inde og tilkendegive deres støtte til Bents replik. Ja, jeg forstår det altså ikke.

I stedet for at se begrænsninger, så se dog muligheder, folkens. Måske den gode Bent og hans partifæller så mit forslag som en nødløsning, men det var ingenlunde min intention – tværtimod.

For mig er det naturligvis sund fornuft, hvis man kan slå flere fluer med et smæk, det sparer som regel skattekassen for en masse penge. Men min ide udsprang også i høj grad af, at en gennemtænkt integreret løsning vil blive til glæde for alle parter. Havde det været muligt, så så jeg faktisk gerne, at vi over en årrække integrerede alle de indendørs sportsgrene i idrætsparken under samme store tag.

Jeg forestiller mig en rund topmoderne bygning til sport, leg og læring, hvor man kan interagere med udøverne og tilskuerne fra andre sportsgrene end lige ens egen. Gerne med en fælles restaurant, der grundet en større kundeflade rent faktisk kan være rentabel, og en balkon rundt om hele bygningen, hvor man tørskoet kan være tilskuer til udendørsaktiviteterne.

Ja, jeg ved godt, at det en drøm, der ikke bliver realiseret i morgen, men hold nu op, det ville være et boost for byens borgere og kommunens image, ikke mindst.

Lad os da starte med den nødvendige opgradering af HUI's og svømmehallens faciliteter, og holde målet om at gøre Hørsholm til børnefamiliernes førstevalg for øje.

Publiceret: 20. Oktober 2017 14:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere