Sophie Løhde ved porten til Sjælsmark Kaserne, der er udpeget til udrejsecenter for afviste asylansøgere. Arkivfoto: Lars Schmidt
Sophie Løhde ved porten til Sjælsmark Kaserne, der er udpeget til udrejsecenter for afviste asylansøgere. Arkivfoto: Lars Schmidt
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Skiftende politiske meninger - hos de samme

Af Jørgen Gad Andresen, Ådalsparkvej 39, Hørsholm:

I dag har vi fleks-jobbere m.v. Men vi har i høj grad også fleks-politikere!

I 2014 var Sophie Løhde imod Sjælsmark tidligere kaserne som Udrejsecenter. Det var ganske enkelt magtmisbrug fra Mette Frederiksens side, ifølge Sophie Løhde og Inger Støjberg?

Det samme var May-Britt Kattrup, Liberal Alliance, imod. Dog ikke et udrejsecenter, som LA havde stemt for, men at det skulle være på Sjælsmark.

Så kom henholdsvis frk Sophie Løhde og frk Støjberg imidlertid til fadet selv. Pludselig kunne Sjælsmark som udrejsecenter ikke undværes. Dengang de to kom til fadet, boede der ca. 100 på Sjælsmark. Nu bor der ca. 70, men det kan alligevel ikke undværes. Heldigvis kommer der ikke så mange flygtninge længere til Danmark, og de, der skal være på Kærs Hovedgård, aner man ikke hvor er.

Men Sjælsmark kan ikke undværes ifølge Inger Støjberg og Sophie Løhde i hvert fald?

May Britt Kattrup var i starten stadig imod. Ikke udrejsecentret, som May Britt Kattrup var for, men at det skulle være på Sjælsmark. Så kom LA imidlertid selv til fadet, i alt fald for så vidt angår ministerbilerne. Dog ikke Joachim B. Olsen.

Nu er Liberal Alliance, May Britt Kattrup, om end lav profileret så også for udrejsecentret, endda selv på Sjælsmark?

Nu kan man så pludselig fra Venstre og LA absolut ikke undvære Sjælsmark som udrejsecenter. Uanset at der bor meget få dér. Og man ikke rigtigt aner hvem, der bor hvor? Lige som på Kærshoved gård. Er det så den samlede regering, der er for Sjælsmark som udrejsecenter?

Nej, det er det ikke. Justitsminister Søren Pape, frk Mette Abildgaard, de konservative som helhed og borgmester Morten Slotved har adskillige gange, også på Folkemødets talerstol, fastslået, at de er imod udrejsecenter på Sjælsmark. Desværre som de få – men ikke eneste.

Nu er der så senest, razzia i Birkerød efter våben, kaos på Kærshoved gård, beboerne gør hvad der passer dem.

Tag dog konsekvensen af alt den ulovlighed; gennemfør flytningen til Kærshoved gård, luk Sjælsmark og prøv i det mindste at få styr på det. Det ender galt med en placering, 25 km fra Kongens Nytorv og Christiansborg.

Publiceret: 15. Marts 2018 05:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt