Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Sophienberg er en del af Rungsted Kysts særlige atmosfære

Af Peter Thestrup, Hørsholm Kongevej 7, 2970 Hørsholm

Jeg hørte om en glimrende ide; at få opdelt Sophienberg i nogle store lejligheder, således at ejendommens prægtighed bevares og fortsat kan bidrage til den “aura” af ophøjet elegance, der præger Rungsted Kyst, samtidig med at ejendommen så vil være sikker på stedse at tjene som boliger, evt. i kombination med sædvanlig liberalt erhverv.

Til gengæld forstår jeg, at nogen i den forbindelse har foreslået at ødelægge ejendommens statelige indtryk ved at bygge rækkehuse på en del af ejendommen.

Eneste formål med dette skulle da være at fokusere på at hæve Sophienbergs praktiske handelsværdi for at opnå en hurtig, markant fortjeneste. Fordi det ville være en historisk skændsel; et fremtidigt tab af en del af den kulturarv, der netop gør området til et af Danmarks mest attraktive, smukke områder, et helt uacceptabelt knæfald for mammon, hermed ikke tale om vennetjeneste eller diskrete, fede konvolutter til de etablerede politikere. Men tendensen er skræmmende: Først ridebanerne, så Sophienberg, hvilke grønne eller historisk særegne bygninger, vil man som det næste slagte for at skaffe en dygtig spekulant en ny, stor fortjeneste?

Hvis lokalpolitikerne har interesse i at tillade fortætning med ekstra bebyggelse på Sophienberg. Så bør de politikere sørge for, at nybebyggelse kommer til at ske med en bebyggelse, der kunne se original ud, så man ikke efteraber kommunisterne i østeuropa, der byggede grimme rækkehuse lige op til alle slotte, så slottenes og områdernes prægtigheden blev ruineret.

Så, til nød kunne måske 2-4 kvadratiske palæ-villaer i 2 fulde plan, hver villa på 3-500 m2 opdelt i 2 boliger placeret på ejendommen således, at det kunne se ud som om de nye palæejendomme oprindelig passede ind i det samlede, geometrisk/arkitektoniske udtryk for den samlede ejendom. Så er det fint at der sker en værditilvækst. Men at tillade at ødelægge Sophienbergs overordnede visuelle indtryk med noget så ordinært som rækkehuse eller almindelige 1,5 plans villaer, ville være et fejltrin af dimensioner, fordi man så trin for trin ødelægger områdets særegenhed og attraktionsværdi indtil Rungsted Kyst til forveksling vil ligne f.eks. Hundige Strand, Greve Strand eller Solrød Strand.

Publiceret: 03. April 2017 20:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt