Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Sparekniven sætter mærker i vores børns liv

Af Marcus Guldager, kandidat til Hørsholm kommunalbestyrelse (S), formand for DSU Øresundskysten, Egebakken 9, Hørsholm:

For nylig kunne man læse i Ugebladet, at 75% af landets pædagoger er alene med en større børnegruppe over længere tid. Hele 31% siger, at de indenfor det seneste år har oplevet situationer der var uforsvarlige eller farlige. Det er beklageligvis en problemstilling, som jeg selv har været vidne til. I en periode over 3 år var jeg frivillig medhjælper på fritidshjemmet Stampen, og der så jeg hvordan gentagne nedskæringer og fyringer gradvist forringede kvaliteten af fritidshjemmet for de unge.

Rollespilsværkstedet, hvor jeg især hjalp til, gik fra at være åbent stort set altid til kun at være åbent på bestemte dage i korte tidsrum. I min tid på Stampen så jeg flere værksteder, der simpelthen måtte dreje nøglen om og lukke.

Mange børn af hårdtarbejdende skatteborgere i kommunen afleverer deres børn kl. 8 om morgenen, og ser dem ofte først 8-9 timer senere. Det er ufatteligt mange timer for et barn. Jeg synes, ikke vi kan være bekendt, ikke at prioritere varme hænder til vores børn. Og jeg synes heller ikke det er anstændigt, når formanden for børne- og skoleudvalget Otto B. Christiansen bare vælger at sige 'hvem skal betale?´' når vores offentligt ansatte pædagoger, pædagogmedhjælpere og skolelærerne råber om hjælp!

Vi skal ruste vores børn og unge, så de kan blive sunde, stærke borgere, som har modet, viljen og evnerne til at tage en uddannelse og senere begive sig ud på arbejdsmarkedet. Hvis ikke vi giver vores børn et solidt fundament at stå på – både når det gælder viden og kærlighed - så risikerer vi, at flere børn ender som ufaglærte og uønskede. Vi må derfor holde op med at spare på kernevelfærden, så vi fortsat har et trygt og sikkert Hørsholm for vores børnefamilier.

 

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret: 12. April 2017 06:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere