Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Stine, kan du ikke bare ringe til din partikammerat, ministeren?

Af Otto B. Christiansen (K), formand for Børne- og skoleudvalget, svarer Stine Darmer (LA):

Et par kommentarer til Stine Darmer (LA) omkring ét skoledistrikt i Hørsholm Kommune.

Forslaget var oppe til budgetforhandlingerne i 2016 og det blev overladt til Børne- og skoleudvalget at gennemføre forslaget. Her blev forslaget vedtaget med stemmer fra Venstre og Liberal Alliance, mod stemmerne fra de Konservative. Det ærgrede os naturligvis, men sådan er demokratiet indrettet.

Herefter blev forslaget sendt til Undervisningsministeriet, som af uransagelige årsager skal godkende denne helt igennem kommunale beslutning. Undervisningsministeren mente imidlertid ikke, at en så grænseoverskridende beslutning kunne overlades til os sølle lokalpolitikere, derfor blev beslutningen stoppet og overladt til skolebestyrelserne. Følgelig skal vi have en snak med skolebestyrelserne, om de kan gå ind for ét skoledistrikt. Så langt så godt, men Stine kunne du ikke bare ringe til Undervisningsminister Mette Riisager, som er din partikammerat og dels bede hende om at blande sig uden om kommunale anliggender og dels om at blåstemple beslutningen – så var den potte ude.

Alt andet er da unødig bureaukratisk – altså med mindre vi bør høre, hvad brugerne synes. Det kunne jo være, at de var modstandere af ét skoledistrikt – hvad vil du så foreslå, at vi gør?

Du kan deltage i debatten på Ugebladets Facebook-side. Bare klik på linket nedenunder:

Publiceret: 20. April 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere