Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Supermarkeder i Hørsholm Kommune

Af Pia Bomhoff, Kong Georgsvej 24, 2950 Vedbæk:

Man skal høre meget, før ørerne falder af, når Thorkild Gruelund ytrer sig! Det gør han desværre alt for tit til stor skade for Hørsholm Kommunes ry og ve og vel - og her tænker jeg bevidst bl.a. på ældreområdet. I en undersøgelse fra Jyllandslandposten er Hørsholm Kommune blandt de kommuner med den mest elendige ældrepleje!!!

Endvidere har han nu udtalt, at han personligt ikke ønsker flere supermarkeder i kommunen. Hans personlige ønsker er Hørsholm Kommunes borgere fuldstændig uvedkommende! Han er valgt - guderne må forstå hvorfor - til at varetage borgernes interesse, ikke sine egne. Vi befindes os i Netto-land med 4 snart 5 forretninger! Kun Meny har 2 forretninger, de andre har kun én. Hvordan kan han så give tilladelse til, at Netto kan have 5 butikker, når han nu mener, at der ikke må være flere dagligvarebutikker, at der skal være mere end 500 m mellem forretningerne, og at de ikke må være større end 150 m2! Det er mindre end mange parcelhuse, og Netto i Hovedgaden er i hvert fald meget større end 150 m2! Samme bygningsreglement og dermed lige konkurrence for alle er fuldstændigt fundamentalt for vores indkøbsmuligheder, og jeg er ganske sikker på, at der er mindre end 500 m mellem Irma og Superbrugsen i Midtpunktet.

Ingen restriktioner tak! Ønsker han og de konservative at holde Lidl ude - eller går han specielt Nettos ærinde? Det er i hvert fald ikke i alle borgeres interesse. I mange andre kommuner er der ingen begrænsninger, hvorfor så her?

Og hvor er vores borgmester Morten Slotved henne i alle disse sager? Glæder mig til kommunalvalget 21.11.17!!

Publiceret: 09. Juli 2017 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt