Svend Erik Christiansen (S), kandidat til kommunalvalget.
Svend Erik Christiansen (S), kandidat til kommunalvalget.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Svar til Peter Antonsen om støjvolden

Af Svend Erik Christiansen (S), kandidat til kommunalvalget, Gardeniavej 3, Hørsholm:

Peter Antonsen, Borgerlisten, skriver i et svar til mig, at jeg forkert har angivet, at det er ejeren af den overskudsjord, der skal udgøre støjvolden, der har ansøgt kommunen om tilladelse til støjvolden.

P.A. skriver, at det tværtimod er Hørsholm Golf, der har ansøgt om støjvolden.

Jeg beklager naturligvis fejlen, men må vel også i al stilfærdighed mene, at ansøgningen vel har været aftalt på forhånd mellem golfen og jordejeren.

Det jeg mener, er, at kommunen, ved at prioritere netop denne støjvold, har undladt kommunens forpligtelse til at prioritere. Støjvolde skal naturligvis placeres der, hvor de mest støjplagede beboere bliver prioriteret først.

Sådan en prioriteringsplan foreligger mig bekendt ikke, og den burde laves, før man giver lov til at etablere en meget meget stor støjvold. Det kan godt være, at den ansøgte støjvold er den mest tiltrængte, men det burde være undersøgt, før man giver tilladelse.

Det er flere gange blevet fremhævet, at ansøgeren betaler alle omkostninger ved voldens etablering, selv lokalplanen. Men det betyder ikke, at kommunen ikke skal bruge kommunale medarbejderressourcer på lokalplanen. Der er en masse myndighedsarbejde i forbindelse med en sådan plan, og det er på ingen måde gratis.

Myndighedsarbejdet med denne lokalplan skal udføres af de selvsamme medarbejdere, der bl.a. i sager om 8 meter høje mure i nabohaver, har måttet opgive at skride ind, fordi der i kommune ikke er medarbejdere nok til at lave de mest påkrævede lokalplaner.

Publiceret: 10. September 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere