Stephan Grey, formand for Rungsted Hørsholm Floorball Klub, går ind i debatten om nyt klubhus til HUI.
Stephan Grey, formand for Rungsted Hørsholm Floorball Klub, går ind i debatten om nyt klubhus til HUI.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Tænk jer om, inden I bygger verdens flotteste boldrum

Af Stephan Grey, formand for Rungsted Hørsholm Floorball Klub:

De fleste som har deres gang i Idrætsparken har stor forståelse for at HUI er utilfreds med de nuværende faciliteter - de ses nok ikke meget dårligere i Nordsjælland.

Der er derfor helt naturligt, at politikerne nærmest stiller sig i kø for at bygge et nyt stort og flot klubhus og et nyt klubhus er da også på budgetplanen.

Men har man overhovedet undersøgt behovet, før man vil sætte gang i et større prestigebyggeri af et klubhus på en mark eller er det ren politik?

HUI er en stor forening med 1.200 medlemmer og et stort aktiv for kommunen. Men det virker uigennemtænkt at skrive en check på 23 millioner kroner, hvor en del er skattebetalte - svarende til at give 19.000 pr. medlem - uden at der er taget stilling til, hvilken værdi det vil give og om det vil dække de fremtidige behov.

Familiers behov for idrætsfaciliteter har ændret sig markant og er under fortsat forandring. Det er veldokumenteret af lokale og af Anlægsfonden, som har analyseret på dette igennem mange år.

Jeg vil anbefale, at alle politikere bruger bare fem minutter på at læse deres konklusioner, herunder hvordan idrætsfaciliteter skal indrettes for at efterleve ikke kun de nuværende men også fremtidige krav.

Fra at kommunerne i 50 år har bygget traditionelt idrætsanlæg med haller, udendørsanlæg og klubfaciliteter, så er der i dag fokus på multicentre, hvor foreningerne i højere grad integreres og hele familiens behov for motion kan opfyldes.

Vi skal væk fra at der bygges til de enkelte foreninger, men at der bygges faciliteter som er mere fleksible og som kan anvendes af flere.

Jeg har selv spillet masser af fodbold og kan godt huske, at vi efter fodbold og en tur under den varme bruser tog en tur i klubhuset, hvor den stod på de traditionelle pomfritter fra cafeteriet, inden man tog et spil bordfodbold mod kammeraterne.

I dag bliver mange spillere afleveret omklædt og mange går ikke i bad efter træning for mor eller far venter i bilen på parkeringspladsen, så man hurtigt kan komme hjem for lige at kunne logge sig på de sociale medier og snakke med fodboldkammeraterne, som man for mindre end 5 minutter siden har sagt farvel til.

Det gælder ikke kun fodbold, men alle sportsgrene, det er noget jeg selv har set som frivillig i den lokale floorball klub. Vi har forsøgt at bekæmpe det, men at kæmpe mod udviklingen er en kamp som ikke kan vindes og vi må i stedet tilpasse os den nye virkelighed.

Det betyder, at vi fremover skal indrette idrætsfaciliteterne på en helt ny måde, hvor foreningerne er samlet så hele familien kan dyrke sport, eftersom vi forsat bliver mere og mere aktive og i en travl hverdag skal tiden udnyttes optimalt.

Selvfølgelig skal der laves bedre omklædningsfaciliteter til bl.a. fodbold, men at bruge 23 millioner på et klubhus som kun kan anvendes af fodbold er uden omtanke.

Erfaringen fra andre steder er, at klubhuset vil komme til at stå tomt en stor del af tiden, fordi børn og unge er sammen på en helt anden måde end tidligere og det er tænkt placeret et sted hvor den alternative anvendelse er begrænset. Klubhuset vil så primært være et opbevaringsted for udstyr, med gode omklædningsmuligheder, dermed bliver det flotteste og dyreste 'boldrum' i Nordsjælland.

Et spørgsmål til politikerne er, at hvordan hænger det sammen med kommunens strategi om færre mursten og en bedre udnyttelse af faciliteterne?

Det er bedre at der i stedet investeres i Idrætsparken ved at rive de gamle omklædningsfaciliteter ned og bygger en multihal med en dobbelthal med mulighed for at spille fodbold på stor bane og integreret omklædnings- og klubfaciliterer som kan bruges af både udendørs- og indendørsidrætten hele året rundt og give mulighed for at tiltrække nye sportsgrene og større idrætsbegivenheder til kommunen.

En sådan løsning vil forventeligt kunne holdes indenfor rammerne af den nuværende aftale, hvor der er sat penge af til klubhus og hvor det er planen at der efterfølgende skal bygges en ny trægulvshal.

Det er netop disse typer byggerier, som kommunerne har bygget i de sidste 50 år, og som i følge Anlægsfonden ikke er indrettet til fremtiden.

Jeg ved godt, at Hørsholm er en konservativ kommune, men det er vel ikke nogen hindring for at politikerne må være visionære.

Lav nu nogle løsninger som er fremtidssikret, og det er ikke at bygge verdens flotteste og dyreste 'boldrum' ude på en mark og efterfølgende en enkeltstående trægulvshal, men at lave byggeri som er tilpasset den moderne familie og som er holdbart i de næste 20-30 år.

Hvad synes du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret: 18. Maj 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere