Cecilie Reumert Wagtmann, formand for forældrebestyrelsen i Ulvemosehuset. Foto: Fred Jacobsen
Cecilie Reumert Wagtmann, formand for forældrebestyrelsen i Ulvemosehuset. Foto: Fred Jacobsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Tid til eftertanke

Af Cecilie Reumert Wagtmann, formand for forældrebestyrelsen i Ulvemosehuset:

Tak til Niels Lundshøj (S) og Svend Erik Christiansen (S) for en klar udmelding om kravene til fremtidens dagtilbud i Rungsted.

Det er betryggende at læse, at forudsætningerne i budgetaftalen ikke bare er tomme ord, og at Socialdemokratiet står ved formuleringerne i aftaleteksten - som jo er resultatet af de politiske forhandlinger mellem samtlige deltagende partier i budgetforliget.

Den logiske konsekvens heraf må nødvendigvis være, at Socialdemokratiet ikke vil lægge stemmer til, at man går videre med et salg af Ulvemosehuset, før man i det mindste har sikret sig om - og i givet fald hvordan - samtlige forudsætninger kan opfyldes i overensstemmelse med aftalens ordlyd og med hele det overordnede formål – nemlig at sikre, at borgerne får tilført og ikke frataget velfærd. Lige nu er vi meget langt fra noget, der bare ligner en skitse til en konkretiseret model af det løsningsforslag Niels Lundshøj og Svend Erik Christiansen beskriver.

Ingen partier, hvem borgernes - i dette tilfælde de allermindstes - velfærd ligger oprigtigt på sinde, kan forsvare hverken overfor sig selv eller deres vælgere, at sælge Rungsteds eneste daginstitution uden en konkret, tilfredsstillende plan for hvad der skal træde i stedet.

Man kan ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. En sådan manøvre håber vi, at Niels Lundshøj og Svend Erik Christiansen vil bekræfte, at Socialdemokratiet selvfølgelig heller ikke kan støtte – og at de derfor også vil arbejde for at salgsprocessen omkring Ulvemosehuset nu i det mindste bliver sat på pause.

I den forbindelse vil vi i al stilfærdighed gerne påpege, at det i budgetaftaleteksten jo også er forudsat, at den endelige løsning kunne bestå i, at de nuværende aktiviteter i Ulvemosehuset blev suppleret og ikke erstattet af et nyt dagtilbud i Rungsted.

Det ville klæde politikerne, at lytte til appellerne fra Rungsteds børnefamilier, og i det mindste sørge for at undersøge denne ret oplagte mulighed for to mindre institutioner i Rungsted. Ligesom det ville klæde dem ikke at løbe med halve vinde, som er egnede til at bringe børn, forældre og personale i tvivl om, hvorvidt de er købt eller solgt.

Hvad synes du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret: 12. Oktober 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt