Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Tillykke, Hørsholm!

Af Brita Bastogi, Breelteparken 203, Hørsholm:

Det er simpelthen bare så skønt, at kommunen vil gøre noget for klimaet. Det har de åbenbart også gjort før, men, indrømmet – det er altså gået hen over hovedet på mig.

Og det gik også kun langsomt op for mig, efter at være flyttet herop fra udlandet, at der faktisk var et spændende netværk af veje for gående og cyklende – udenfor vejnettet – ofte igennem køn natur – som man godt kunne prale lidt mere af (f.eks. overfor de unge, velhavende forældre, man så gerne vil tiltrække til kommunen).

Men, mon det så ikke også er på høje tid, at vi opdeler vores affald i andet end glas, aviser og så resten i en stor pose? Hvad med opdeling i metal, plastic osv.?

Det er vi mange, der har ventet på i mange år – hvor længe skal vi mon blive ved med at vente? En klimavenlig kommune handler ikke kun om solceller på Idrætsparken.

Publiceret: 08. Februar 2018 10:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt