Fra venstre byrådsmedlemmer: Annette Wiencken (V), Ann Lindhardt (V), Jakob Nybo (LA) og Glen Madsen (DF).
Fra venstre byrådsmedlemmer: Annette Wiencken (V), Ann Lindhardt (V), Jakob Nybo (LA) og Glen Madsen (DF).
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: V, LA og DF er ikke efter administrationen

Af Annette Wiencken (V), Ann Lindhardt (V), Jakob Nybo (LA) og Glen Madsen (DF), medlemmer af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Kære Morten Slotved.

Du har helt ret i, at administration i Hørsholm leverer et professionelt og godt stykke arbejde. Den holdning deler vi i Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Det er vi sikre på, at administrationen er fuldstændig klar over, for vi undlader ikke at bemærke det, når vi mener, at de fortjener ros for deres arbejde og gode serviceniveau over for os politikere.

Og hånden på hjertet, borgmester - det er du også klar over.

Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er altså ikke efter kommunens administration. Men vi tillader os at være grundige og nysgerrige i forhold til det grundlag, som vi skal træffe beslutninger på. Derfor stiller vi spørgsmål, og derfor trækker vi i bremsen, når der er forhold, som vi ikke synes er belyst tilstrækkeligt.

Men vi stiller os ikke bare med armene over kors og siger ”nej”, og i den konkrete situation finder vi det ikke specielt imødekommende, at vi er nødsaget til at stemme imod, fordi der ikke er politisk opbakning til nogen af de løsningsforslag, som vi selv kom med på SFKU-mødet for at imødegå problemet.

Ét forslag var, at der i det mindste bør følge en note med biografregnskabet om, at Ankestyrelsen kigger på tallene. I vores optik er det faktisk endda i tråd med Årsregnskabslovens §13 om klarhed, substans og væsentlighed.

Hvis vi kan blive enige om det, så behøver vi ikke bruge mere krudt på den sag.

Publiceret: 03. April 2018 11:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet