Kommunalvalg 2017
Niels Lundshøj, spidskandidat for Socialdemokratiet.
Niels Lundshøj, spidskandidat for Socialdemokratiet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Værdier skal styre Hørsholms udvikling – ikke tal

Af Niels Lundshøj (S), spidskandidat, Usserød Kongevej 35B, 1. tv., Hørsholm:

Salamimetoden. Grønthøsteren. Kært barn har mange navne og dækker over et økonomisk styringsprincip, hvor der reduceres procentvis ensartet over et helt budget i sparetider.

Metoden er ganske nyttig, for den fritager for diskussioner om større budgetprioriteringer. I Hørsholm har vi benyttet os af denne metode, og det vil jeg gerne argumentere for, at vi skal tage et opgør med i næste valgperiode. For sparemetoden afspejler nemlig også en mangel på en overordnet vision for kommunen.

Den næste kommunalbestyrelse vil med fordel kunne tage en mere principiel diskussion om, hvordan kommunen skal udvikle sig. Skal vi være en attraktiv børnekommune?

Det mener jeg, vi skal have som en overordnet vision. Med et klart definerede mål for, hvilken kommune Hørsholm skal være i fremtiden, kan vi prioritere på tværs af budgetenheder og udvalgsområder i en samlet strategisk øvelse.

En sådan målsætning om at være børnenes kommune vil kræve, at udgangspunktet for budgetlægningen ikke bliver et regneark, men derimod et værdisæt.

Målet vil således ikke alene skulle afspejle sig i budgettet for Børne- og skoleudvalget, men vil også påvirke prioriteringen på alle udvalgsområder, fra Teknik- og Miljø over Sundhed til Kultur og Fritid.

På denne måde får vi en ambitiøs og samlet vision for Hørsholm, og det vil i fremtiden spare os for lange diskussioner om fx SFO-priser – for et sådant spareforslag vil slet ikke komme på bordet, hvis den overordnede vision er på plads.

Publiceret: 09. November 2017 07:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere