Kommunalvalg 2017
Kenny Neuchs Hansen (V), kandidat til kommunalvalget i Hørsholm.
Kenny Neuchs Hansen (V), kandidat til kommunalvalget i Hørsholm.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Venstre ønsker flere parkeringspladser på Rungsted og Kokkedal Station

Af Kenny Neuchs, kandidat for Venstre, Sophienberg Vænge 42, Rungsted Kyst:

I mange år har der været mangel på parkeringspladser på Kystbanen. Efter klokken 8 er alt optaget. Mange borgere kører herefter rundt på må og få, med mange ulovlige parkeringer til følge, eller tager bilen hele vejen ind.

Blandt pendlerne hører mange børnefamilier, som skal aflevere børn i daginstitution og skole og derfor er afhængig af bilen for at dagligdagen hænger sammen.

Derfor er det vigtigt, at der er gode parkeringsforhold, så Kystbanen kan blive et godt alternativ til bil og motorvej.

Med Metrobanen i København og Cityringen, som åbner i 2019 kan turen til arbejdet, en københavnertur være både billigere og hurtigere.

Jo, flere der rejser med Kystbanen des mere aflastes de daglige trafikkøer i myldretiden til og fra motorvejen.

Samfundsmæssigt nedsættes forureningen af miljøet, da de elektriske tog på Kystbanen forurener mindre end bilos.

Forudsætningen er, at starten på 'rejsen' med Kystbanen kræver gode parkeringsmuligheder for borgerne, ellers kan man nemt vælge bilen som alternativ.

Venstre lytter til borgerne - også når det gælder infrastruktur.

Hvad synes du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret: 22. August 2017 14:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere