Kommunalvalg 2017
Henrik Bjørkmann, borger i Hørsholm.
Henrik Bjørkmann, borger i Hørsholm.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vi har alle et demokratisk ansvar for, hvor vi sætter vores kryds

Af Henrik Bjørkman, Slotsbakken 11, Hørsholm:

Bare at stemme som man plejer er ikke at udvise ansvar.

At udlede noget af det vores lokalpolitikere siger, virker nærmest omsonst. De vil alle skabe bedre vilkår for vores børn og unge, gøre skolerne bedre, sikre en forbedret og værdig ældrepleje, gøre vores kommune attraktiv for børnefamilier og erhvervsliv, forskønne Kongevejen, udvikle bymidten og beskytte vores detailhandel o.s.v.

Ingen af dem fortæller os, hvordan de vil realisere disse hensigter, så vi er overladt til selv at regne ud, hvordan de mon vil gøre det. Ser man på, hvordan det er gået vores kommune under den konservative ledelse, vi har haft de seneste to valgperioder, er det meget svært at se, hvad det er, vi skal begejstres over ved Hørsholm.

Mange af de ting, der er blevet gennemført, har skabt voldsom debat og ting er trukket tilbage eller sat i bero - altså en sådan ”går-den-så-går-den”-filosofi.

De Konservative har også skulle manøvrere i et, godt nok selvvalgt, svært politisk landskab. Når man konstituerer sig med Socialdemokrater, SF, Radikale og Borgerlisten bare for at kunne bevare borgmesterposten og den afgørende indflydelse, skal der hele tiden kompromisses og kompenseres for at sikre den nødvendige støtte. Så bliver der ikke meget tid og energi til samtidig at tænke visionært på kommunens udvikling.

Et kryds ved Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Borgerlisten er altså et Konservativt kryds. Det er der så ingen af de partier, der taler særlig højt om.

Partierne Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet har så valgt at indgå i et valgforbund i håb om at opnå det flertal, der skal sikre et tiltrængt borgmesterskifte, et regimeskifte og et paradigmeskifte. Reelt er der altså kun to 'blå blokke' at stemme på.

Fint nok. Hørsholm er også en borgerlig højborg.

Men der er slet ingen logik i, at et borgerligt parti kun kan bevare magten ved at sidde på venstrefløjspartiernes nåde. Så når man nu sætter sit borgerlige kryds, skal man måske ikke sætte det ved et parti, der primært er fokuseret på at bevare magten for enhver pris.

Publiceret: 13. November 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere