Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vi skal ikke tale Kokkedal ned!

Af Anne Ehrenreich og Annette Wiencken, medlemmer af Kommunalbestyrelsen i Hørsholm (V):

Konservatives Thorkild Gruelund vil ændre navnet på Kokkedal Station til Hørsholm Station, blandt andet fordi stedet har ry for at være et utrygt sted for rejsende. Men en navneændring løser jo ikke problemerne – tvært imod. Ved at vende ryggen til en bydel, så taler vi den ned i stedet for at afhjælpe problemerne.

Der er allerede afsat midler til at øge belysningen på stationen, ligesom der er taget initiativ til at fjerne buskads, så parkeringsområderne bliver lettere overskuelige.

Da dette ikke har været nok til at sikre trygheden, så foreslår vi fra Venstres side, at Hørsholm Kommune snarest retter henvendelse til DSB, for at få dem til at opsætte videoovervågning på stationen og i venterummet, hvor bænkene i øvrigt bør genetableres. Vi foreslår endvidere, at kommunen opfordrer Nordsjællands politi til at øge patruljeringen på og omkring Kokkedal station. Disse forslag vil Venstre stille i Kommunalbestyrelsen.

Hørsholm er én by, og vi skal være stolte af alle dele af byen!

Publiceret: 12. April 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt