Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vi vil også have mindre dokumentation lokalt

Af Thorkild Gruelund (K), Social- & seniorudvalgsformand:

Kære Svend Erik Christiansen

Egentligt talt har jeg ikke lyst at deltage i dit valgmobberi. Hvordan skal vi få børn til at stoppe mobning, når politikere går foran. Men ok du provokerer mig.

Jeg har på intet tidspunkt påstået, at der var noget nyt i mit brev til ældreministeren. Mit budskab er alene at bidrage til ministerens udredning med et soleklart eksempel her fra Hørsholm.

Begge ministre, som har fået mit brev, har vist positiv interesse. Så jeg er sådan set - lige nu - udmærket tilfreds med reaktionerne.

I Hørsholm Kommune kan du tro, vi har talt om kommunale dokumentationskrav. Dem skal vi ganske rigtigt også vogte os for. Derfor blev det emne på min opfordring skrevet ind i budgetaftalen for 2015.

Måske du vil sidde med hænderne i skødet og vente. Det gør jeg ikke. Jeg føler mig overbevist om, at mit bidrag vil medvirke til at holde gejsten oppe hos ministrene og deres embedsfolk.

Vigtigt er det, at vi får nogle forenklede dokumentationskrav. Min ambition er, at vi skal forenkle kravene fra 20 % af medarbejdernes tid til maksimalt 15 % af deres tid. En sådan forenkling vil give mulighed for at øge serviceniveauet for netop vore mest svage medborgere.

Vort social- & sundhedspersonale skal efter min opfattelse fokusere deres indsats på de ”varme” hænder!

Publiceret: 15. Juli 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere