Borgmester Morten Slotved langer nu ud efter Venstres Annette Wiencken i tvisten om at stemme nej til årsregnskab. Arkivfoto
Borgmester Morten Slotved langer nu ud efter Venstres Annette Wiencken i tvisten om at stemme nej til årsregnskab. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Wiencken, I er ikke seriøse - det er du også klar over

Af Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm Kommune:

Kære Annette Wiencken.

Nej, jeg kan ikke bare give jer en kommentar jf §13 Årsregnskabsloven, og se bort fra jeres anklager mod administrationen og samarbejdet. (Svar på V, O og LA læserbrev)

Og hånden på hjertet, 2. viceborgmester, I er ikke seriøse - det er du også klar over.

Med citater i Frederiksborg Amtsavis som. “Hele økonomien omkring biografen står og “flimrer”. “Der bliver malet et skønhedsmaleri af dette biografprojekt, og vi savner mere gennemsigtighed, og flere svar i forhold til de økonomiske forhold”.

Hvilke forhold er det administrationen ikke vil svare på? Hvilken gennemsigtighed har I efterspurgt, men ikke fået? Hvem laver skønhedsmaleri?

Skylder I ikke bare at give en offentlig undskyldning overfor administrationen.

Jeres faktiske problem er, at et regnskab ikke egner sig til politik. Et regnskab er historik. Det er en gennemgang af, hvordan vi brugte pengene i 2017. Intet om hvordan vi vil gøre i fremtiden.

At stemme imod et regnskab, på baggrund af uafsluttede enkeltsager ved Ankestyrelsen, er meget usædvanligt. Hvis man skal medtage en uafsluttet ankesag i regnskabet som en note, skal det vurderes i forhold til §13 i Årsregnskabsloven - væsentlighedsprincippet. Altså at det skal have væsentlig betydning for kommunens samlede regnskab.

Ankesagen i biografsalen vil ikke ændre på kommunens faktiske udgifter. Uanset udfaldet vil det være en meget lille post i forhold til kommunens samlede regnskab på 2,1 milliarder kroner. Og det er ikke givet, at en ankesag, der måtte gå kommunen imod, vil føre til en ompostering. Det er ikke en ændring af kommunens faktiske udgifter.

Hvis jeres nye princip skulle være konsekvent, skulle I årligt gå efter f.eks. 10-15 noter omkring de andre sager Hørsholm Kommune normalt har i andre ankeinstanser. F.eks. Det sociale nævn, Ankestyrelsen, og klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

De 10-15 årlige sager har normalt højere væsentlighed, for de kan betyde en større udgift for kommunen, hvis sagerne går os imod.

Så, kære kolleger, få nu arbejdshandskerne på igen.

Publiceret: 06. April 2018 10:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt