Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT:Vi kan desværre ikke fordele flygtninge lige

Af Jan H. Klit, medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse (K)

Jeg havde fornøjelsen i sidste uge at overvære et særdeles godt og veltilrettelagt møde vedr. boligplacering af flygtninge på Rungsted Gymnasium. Rigtig fint med mange særdeles gode og konstruktive indput fra de mange engagerede borgere, der var mødt frem, ligesom der efter min bedste vurdering herskede en rigtig god tone og stemning.

Dette i forhold til, at der her er tale om en vanskelig opgave, hvor der SKAL findes fornuftige løsninger, som tilgodeser så mange som overhovedet muligt. Det vil nemlig altid i min optik være en vanskelig balancegang med hensynet til økonomi, naboer, æstetik, infrastruktur og hele den praktiske og logistiske håndtering.

Derfor var det rigtig dejligt at der på borgermødet efter min opfattelse kom utrolig mange gode forslag. Disse forslag og indput vil selvfølgelig indgå i de fremadrettede overvejelser inden der træffes endelig afgørelse om placering.

Det var endvidere særdeles positivt at kunne konstatere, at der generelt set var en stor vejvilje til at kommende flygtninge i Hørsholm kommune får en så god start som mulig under behørig hensyntagen til de muligheder der pt. eksisterer i kommunen.

Situationen med boligplacering af flygtninge har indtil nu være meget repræsentativt fordelt med stor set lige vægtning i ”nord” og ”syd”, hvorimod det med den fremadrettede placering desværre, som situationen ser ud lige nu, ikke er muligt at tilgodese denne nogenlunde ”ligevægt”.

Vi arbejder dog, som jeg også nævnte på mødet, ufortrødent videre med fortsat at finde bæredygtige og fornuftige løsninger, som også tilgodeser dette, hvorfor jeg stadig er optimistisk i forhold til, at vi nok skal ”lande” fornuftigt med denne boligplacering.

Hvad mener du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret: 15. Februar 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt