Huset, der har bragt sindene i kog i et parcelhuskvarter i Hørsholm.
Huset, der har bragt sindene i kog i et parcelhuskvarter i Hørsholm.
Foto: Fred Jacobsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Derfor kan Hørsholm Kommune ikke nægte byggetilladelse

63 år gammel regel bestemmer, hvor højt et hus må være i boligkvarter i Hørsholm

Selv om sagsbehandlerne i Hørsholm Kommune ville det, kan de ikke forhindre et husbyggeri af den slags, en række beboere omkring Kløvervang i Hørsholm nu har set sig sur på.

“Der er en servitut for området, der siger, at man må bygge i to etager foruden kælder. Når der ikke er en lokalplan, der siger, hvor højt byggeriet må være, gælder Bygningsreglementet. Kommunen kan ikke nægte en byggetilladelse, når den ligger inde for byggeretten,” fastslår Rune Munch Christensen, der er leder af Team Byg i Hørsholm Kommune.

Det er så også forklaringen på, at naboprotesten i forbindelse med nabohøringen er blevet afvist.

Byggeriet Kløvervang 9, som en del naboer, og især den nærmeste, Jens Jørgen Nielsen i nummer 7, er stærkt utilfredse med på grund af husets højde, ligger ifølge Rune Munch Christensen inden for byggeretten.

Huset er 7,56 meter højt og dermed omkring en meter under 'det vandrette højdegrænseplan', som er Bygningsreglementets beskrivelse af, hvor høj huset må være.

Når nu kommuneplanen siger, at der kun må være byggeri på højst halvanden etager - hvorfor kan der så bygges i to ?

“Antallet af etager siger ikke noget om, hvor højt huset er,” lyder svaret fra Rune Munch Christensen, der igen henviser til Bygningsreglementet og til den servitut, der er kommet ind længe før kommuneplanen.

Den er fra 1952 og det redskab, der historisk er brugt til at udvikle området og fungerer reelt som en lokalplan.

Når kommuneplanen så siger halvandet plan, siger det ifølge Rune Munch Christensen noget om, hvad en eventuel ny lokalplan vil kunne bestemme - dog kun fremadrettet.

Forvirring om regler

Et forhold, der bidrager til forvirring hos beboerne, er, at Hørsholms Kommune giver byggetilladelser på baggrund af tilladelser, kommunen tidligere selv har givet.

“I særlige tilfælde kan man håndhæve en kommuneplan, hvis den er generelt håndhævet i området. Når vi ser på, hvordan der er bygget i området i forhold til kommuneplanen, må vi konstatere, at den jo ikke er overholdt. Men da der i forvejen er huse i området, der er bygget i samme højde som det nye hus, kan vi ikke nægte tilladelse.”

Fordi der ingen lokalplan er...

“Ja, og fordi det er inden for byggeretten.”

Rune Munch Christensen oplyser, at den eneste mulighed, kommunen har haft - og har - for at skride ind, er at nedlægge et såkaldt § 14-forbud, som så betyder, at kommunen derefter skal udforme en lokalplan.

“Det har vi imidlertid ikke fundet nødvendigt i dette tilfælde,” siger teamlederen.

Publiceret: 22. September 2015 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere