Leder af Hørsholm Lilleskole, Marianne Andersen, viser markeringerne på træer på lilleskolens grund. Foto:Fred Jacobsen
Leder af Hørsholm Lilleskole, Marianne Andersen, viser markeringerne på træer på lilleskolens grund. Foto:Fred Jacobsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Drama om lilleskolens træer: “Vi giver dem gift så de visner og dør”

Hørsholm Lilleskole anklager kommunen for hærværk mod sine træer

Når økonomiudvalget i morgen, torsdag 7. december, skal beslutte, om de vil anbefale at gå videre med den omstridte lokalplan for boligbyggeriet på området med det tidligere plejehjem Hannebjerg, har de en trussel om at blive meldt til politiet hængende over hovedet.

“Hvis de kommer med gift og motorsav, vanker der en politianmeldelse,” lyder den klare besked fra Søren Andersen, bestyrelsesformand for Hørsholm Lilleskole. Han beskylder kommunen for at have begået hærværk mod Hørsholm Lilleskole matrikel ved at markere træer på skolens matrikel med farveklatter.

“Da vi hermed har gjort den samlede kommunalbestyrelse opmærksom på de skete, kan den enkelte, eller den samlede kommunalbestyrelse, som arbejdsgiver(e) for kommunens ansatte, ifalde ansvar, såfremt der pludselig skulle tilstøde et eller flere af Hørsholm Lilleskoles træer noget, eller såfremt skolen vælger at anmelde det allerede skete,” skriver Søren Andersen i en mail til alle medlemmer af Hørsholm Kommunalbestyrelse, som han også har sendt til Ugebladet.

Chokerede, grædende børn

Det, der ifølge Søren Andersen er sket, er, at “en del chokerede, grædende børn” mandag eftermiddag kunne fortælle, at “flere af Hørsholm Kommunes ansatte er ved at sætte mærker på vores træer med maling, og flere børn beretter, at ved henvendelse har kommunens folk fortalt, at de kommer igen i morgen (tirsdag 5. december) for at give træerne gift, så de visner og dør”, hedder det i mailen tillokalpolitikerne.

“Det er nok unødvendigt at sige, hvor meget dette påvirker børnene og hvor utilstedelig denne opførsel er,” tilføjer Søren Andersen i sin mail.

Til Ugebladet oplyser han, at der var tale om “to-tre personer”, som ifølge bestyrelsesformanden ulovligt er trængt ind på skolens ejendom.

“De kunne have henvendt sig. Hverken kommunen eller andre må uden tilladelse gå ind på vores ejendom,” understreger han.

Politi: Det er hærværk

Formanden oplyser, at han har kontaktet politiet, som til ham oplyser, at “det foretagne (maling på træer) kan betragtes som hærværk, såfremt jeg ønsker at anmelde det”.

Træer vurderes forskelligt

Der er også to dokumenter knyttet til mailen, som hver især vurderer fire træer på Hørsholm Lilleskolens matrikel.

Kommunens medarbejdere vurderer, at de fire træer skal fjernes. Tre, fordi de står så tæt på skel til kommunens grund - hvor en del af de nye Hannebjerg-boliger skal være - at de vil tage skade under arbejdet og derfor alligevel skal væk. Det fjerde skal ifølge kommunen fjernes af sikkerhedsmæssige årsager, da det er angrebet af kulsvamp.

Lilleskolen har selv fået skov- og landskabsingeniør Christian Ticheler Søborg til at vurdere de samme fire træer. Han vurderer, at der skal føres årligt tilsyn med to af dem, at de har en levetid på ti år og at de to andre intet fejler og har levetider på 50 år. Sammenlignet med kommunens notat er der i dette notat ingen anbefalinger om, hvilke træer der evt. skal fældes.

Økonomiudvalget havde sagen om lokalplan 166 for Hannebjerg-byggeriet på dagsordenen 16. oktober, men udsatte sagen en måned. 16. november besluttede udvalget at udsætte sagen. Blandt andet, fordi der var tvivl om ejerskab af området 'Skoven' og 'Frugtplantagen". 

Kommunen har bestilt en juridisk vurdering his advokatfirmaet Bruun & Hjejle for at få den del afklaret.

Publiceret: 06. December 2017 10:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet