Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ekstra hjemmehjælper var en tyv

90-årig mand i Hørsholm snydt af kvinder, der kom på uanmeldt hjemmebesøg

En 90-årig mand fra Rungsted er 1000 kroner fattigere efter det, han troede var et ekstra hjemmebesøg lørdag eftermiddag. For kvinden, der besøgte ham, viste sig at være en gemen tyv.

Den 90-råge, der bor på Rungstedvej i Hørsholm, undrerede sig, da det klokken 14 lørdag ringede på døren og en kvinde på dansk med en accent fortalte, at hun kom på ekstra hjemmebesøg.

“Manden plejer at få besøg klokken 11 og var ikke forberedt på, at der skulle komme et besøg mere,” fortæller politikommissær Mogens Mogensen fra Nordsjællands Politi.

Den påståede hjemmehjælper gik ind i et rum, trak en fyldt skuffe ud, gav den til den 90-årige og bad ham om at rydde op i skuffen.

Mens han var optaget af det, gik hun ind i et andet rum, hvor hun blandt anden stjal 1000 kroner fra en pung - og var forsvundet, da den 90-årige ville snakke med hende.

Kvinden beskrives af politiet som 30-35 år, 165-175 cm høj med kort gråt hår. Hun talte dansk med accent, havde en grå buksedragt på og lignede en person, der stammer fra det østlige Europa.

Publiceret: 25. September 2017 12:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere