Marcus, Benjamin, Victor og Diana kom op med idéen om et studieboliger, butikker og caféliv ved Rungsted Kyst Station. Et projekt der faldt i det konservatives byrådsmedlem Charlotte Kirschheiners smag. Hun var med på det ene dommerhold. Foto: Morten Timm
Marcus, Benjamin, Victor og Diana kom op med idéen om et studieboliger, butikker og caféliv ved Rungsted Kyst Station. Et projekt der faldt i det konservatives byrådsmedlem Charlotte Kirschheiners smag. Hun var med på det ene dommerhold. Foto: Morten Timm
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Elever vil udvikle Rungsted Kyst Station

På Rungsted Gymnasiums årlige innovationsfestival blev der præsenteret 19 forskellige byprojekter med alt fra p-hus og skybar til mindre campus og caféliv

BYUDVIKLING 19 nye idéer til byudvikling af området ved Rungsted Kyst Station blev forleden præsenteret ved Rungsted Gymnasiums netop afholdte innovationsfestival.

Bag de mange idéprojekter stod omkring 85 2. og 3. g’er elever, der på tværs af årgang og fag har arbejdet med, hvordan lokalområdet skal udvikles.

De havde fået halvanden dag til opgaven, der var formuleret og bestilt af Hørsholm Kommune, og når der for alvor tages fat på, hvad der skal bygges ved Rungsted Kyst Station vil de tre bedste idéer også blive præsenteret på et af de kommende borgerdialogmøder.

En af innovations-grupperne - Marcus, 2.x, Benjamin, 3.i, Victor 3.v og Diana 2.z - synes, det har været en spændende opgave.

“Det er jo sjovere, når det handler om ens egen by, men faktisk også svært at lave, fordi der jo er alle mulige hensyn, der skal tages i udviklingen af ens projekt, men vi håber selvfølgelig, at det kan blive en realitet,” lyder det fra gruppen, der byder ind med et projekt, hvor der skal opføres ungdoms/studieboliger - eventuelt som et lille campus - samt butikker og café.

Inspirerende

Fire dommerhold - der havde deltagelse af blandt andre borgmester Morten Slotved og partifælle Charlotte Kirschheiner plus administrative medarbejdere fra kommunen og elever - blev sendt rundt til projektpræsentation, inden de i fællesskab skulle udpege et vinderprojekt.

“Det har været inspirerende at se, hvad eleverne på de bare halvanden dag, de har havde til rådighed, er kommet op med. Jeg er imponeret over, hvordan mange af dem virkelig har tænkt tingene igennem og lagt vægt på fællesskab og mødesteder - samt tænkt Rungsted ind som satelit til studielivet i Købehavn,” siger Charlotte Kirschheiner, der netop havde ovennævnte gruppe som sin favorit. De måtte dog nøjes med en andenplads.

Men den samlede vinderidé blev derimod et projekt med opførelsen af et parkeringshus med skybar på toppen og klatrebane på bygningens side. Bag projektet stod eleverne Maja, 2x, Beate, 2z, Sebastian, 3h, og Amanda, 3c.

PÅ trejdepladsen kom Jakob, 2x, Amina, 2z, Sophie, 2z, Peter, 3v, med projektet “De Grønne Stier”, med cykel- og gåstier i fredet område, motionsområde mv., alt lavet i bæredygtige materialer og som nul-energi løsning.

Borgmester Morten Slotved (K) kunne så oplyse, at de udover æren altså får lov til fortælle mere om deres vision for Rungsted Kyst Station, når der senere skal afholdes borgermøde om udviklingen af området.

På plancher, med legoklodser og via computere præsenterede de omkring 85 elever på Rungsted Gymnasium deres i alt 19 projekter til byudvikling af Rungsted Kyst Station for dommerne, der blandt andre talte borgmester Morten Slotved (K). Foto: Morten Timm
På plancher, med legoklodser og via computere præsenterede de omkring 85 elever på Rungsted Gymnasium deres i alt 19 projekter til byudvikling af Rungsted Kyst Station for dommerne, der blandt andre talte borgmester Morten Slotved (K). Foto: Morten Timm
Publiceret: 06. Marts 2018 07:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet