Anette Wiencken fylder 60 år 18 marts.
Anette Wiencken fylder 60 år 18 marts.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

En fødselar i konstant bevægelse

Kommunalpolitiker m.m. Annette Wiencken fylder 60 år 18. marts

Personalechef, konsulent, lærer og kommunalpolitiker. Annette Wiencken, Rungsted Kyst, haft haft mange gøremål gennem årene. Og der er satdig fuld fart på. Og 18. marts fylder hun 60 år.

Fødselaren flyttede 1991 til Hørsholm med mand og fire børn og er efterhånden blevet et kendt og vellidt ansigt i kommunen. Først ved at have fire børn igennem daginstitutioner, skoler og gymnasier, men også via diverse tillidsposter, som for eksempel et fire-årigt formandskab for Hørsholm Rungsted Tennisklub efterfulgt af et fire år som formand for Hørsholm Kommunale Musikskole.

Annette Wiencken beskrives som en omsorgsfuld humanist med et stort H og har en sjælden formåen til dels at se det gode i alle mennesker, dels at behandle alle med respekt og værdighed.

I hverdagen er hun tilknyttet det internationale afsnit på NGG som lærer og lægger en masse energi i at undervise den nye generation i dansk.

I døgnets overskydende timer har hun siden 2010 været medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre, hvor hun er gruppeformand og 2. viceborgmester ogh arbejder for at trække Hørsholm i en liberal retning.

De fleste mennesker oplever tiden som en kostbar ressource, der skal bruges effektivt. De organiserer deres tilværelse ud fra antagelsen om, at tiden er lineær og kan inddeles i kategorier. Disse kategorier fordrer - og måske endda retfærdiggør - forskellige handlinger og gøremål: Arbejdstid afløses af fritid, der afløses af rejsetid, der afløses af privattid osv.

Annette Wiencken opererer ikke med denne tidsopfattelse. For hende er tid relationel. Den går kun, når der er nogen at dele den med, og nogen at gøre noget for. Med en bevidsthed rettet mod at udøve maksimal omsorg for sine omgivelser er hun derfor i konstant bevægelse.

Når Annette Wiencken ikke sover, hjælper hun sine børn, andres børn, kollegaer og deres bekendte, borgere i byen og nabokatten.

I flere år har familien opfordret Annette til “at skrue” ned for aktivitetsniveauet, fordi der har været en frygt for, at hun ville gå ned med stress, hvis ikke hun tillod sig en “slapper” i ny og næ.

I dag tror familien snarere, at alt det, Annette gør for andre, gør hun også for sig selv.

Annette Wiencken er uddannet cand. mag. i fransk og retorik, merkonom i personaleadministration og korrespondent i engelsk.

Hun har arbejdet som korrespondent i Mærsk, været konsulent i Erhvervspsykologisk Forening, personalechef i en medicovirksomhed og er nu lærer på NGG.

Publiceret: 15. Marts 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere