Lise Hanskov og Alexander Vaulin er på besøg i Hørsholm Sognegård 27. januar. Pressefoto
Lise Hanskov og Alexander Vaulin er på besøg i Hørsholm Sognegård 27. januar. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fællessang med to pianister

Hørsholm Sognegård byder velkommen til masser af sang og musik

Så er vi klar til første omgang toner i sognegården. Ved årets første Fællessang & Flygelklang arrangement i Hørsholm Sognegård kan man høre hele to pianister spille på det velklingende flygel i sognegården. Det sker fredag 27. januar klokken 16:00.

Det er pianisten Lise Hanskov, som er kendt af mange lokalt, da hun i over 25 år var ansat om organist ved Rungsted Kirke. Hun har også tidligere gæstet sognegården med sit fine klaverspil.

Russisk samarbejde

For et år siden indledte hun et samarbejde med den herboende russiske pianist Alexander Vaulin – en klassisk klavervirtuos, der optræder som solist over hele verden foruden at lave cd-indspilninger og holde master class'es. Alexander Vaulin er hyppig gæst i Danmarks Radio såvel som i andre danske og udenlandske radiostationer.

Der findes et meget stort repertoire for 4-hændigt klaver, og de to pianister vil i Hørsholm optræde med et flot russiskinspireret program.

Fællessangen forinden koncerten vil være præget af reformationsjubilæet, hvor der vil blive sunget nogle af Luthers salmer.

Fri entré

Der er fri entré til musikarrangementet.

Publiceret: 24. Januar 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere