Anne Sophie Smith Ingendahl, til venstre, og Malene Ege-Rønsholdt er også måneder senere forarget over, at to elskede medarbejdere i deres børnehave blev forhindret i at sige farvel til børn og forældre. Foto: Fred Jacobsen
Anne Sophie Smith Ingendahl, til venstre, og Malene Ege-Rønsholdt er også måneder senere forarget over, at to elskede medarbejdere i deres børnehave blev forhindret i at sige farvel til børn og forældre. Foto: Fred Jacobsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forargede forældre: På ingen måde i orden

Uværdigt og uærligt at forhindre medarbejderne i at sige farvel til børnene, mener to mødre

To forældre, der var med til at stable afskeden med Jægerhusets to fyrede medarbejdere på benene, er også måneder senere dybt rystede over det, der skete. Ud over at overveje at trække deres børn ud af institutionen, har de også klaget over fremgangsmåden og over institutionens leder.

Malene Ege-Rønsholdt, mor til en dreng på fire år, er især pikeret over, at to medarbejdere, “som alle elsker”, kan blive fyret i januar, når der i oktober-november blev ansat to medarbejdere.

“Jeg forstår ikke, at man må,” siger Malene Ege-Rønsholdt og opfatter fyringerne af Aske og Henriette, som vi kalder de to medarbejdere i disse artikler, som usaglige. Hun mener, at lederen i Jægerhuset specifikt ville af med de to.

“Man skal ikke være Einstein for at se, at det var dem, lederen gik efter,” tilføjer hun.

Tys-tys og uærligt

Både Malene Ege-Rønsholdt og Anne Sophie Smith Ingendahl (Fie), der ligeledes er mor til en dreng på fire i institutionen, har holdt møder med Hørsholm Kommunes personalechef, Gert Ahrentecht Jensen, og med chefen for Dagtilbud og Skole, Hanna Bohn Vinkel, og her fået at vide, at afskedigelserne er foregået “efter bogen” og at der formelt set ikke er noget at komme efter.

“Jeg oplever det som voldsomt og krænkende, som det er foregået. Intet blev kommenteret. Ingen måtte sige noget,” erindrer hun.

Især finder mødrene det “tys-tys og uærligt”, at lederen fjernede et afskedsbrev, Henriette havde lagt ud til børn og forældre. De finder det også besynderligt, at den anden fyrede, Aske, der havde været i huset i 29 år, fritstilles midt i opsigelsesperioden.

De mener ikke det er værdigt på den måde at fjerne personer, der betyder noget for børnene hverdag.

“Man hiver jo meget pludseligt folk ud af ens liv uden at afslutte en relation. Det er på ingen måde i orden,” siger Fie til Ugebladet og uddyber:

“Der sker mange skift i et moderne børneliv, derfor bliver det ekstra vigtigt at det pædagogiske arbejde ved en afsked er i orden.”

Hun mener også, det var forkert, at forældrene ikke blev informeret om, at Henriette ville sige farvel til børnene i det, der beskrives som en “overvåget afsked”.

“Vi kunne ikke snakke med vores børn om det eller komme og give en afskedsgave. Vi kunne ikke følge op på det med vores børn. Vi forældre har da også lov til at sige farvel,” lyder det kritisk fra Fie.

Forløsende farvel

De understreger begge, at det derfor var vigtigt at arrangere en afsked for de to højt skattede medarbejdere.

“Det var meget vigtigt for børn og forældre. Det var en forløsning at få sagt ordentligt farvel,” mener Fie.

Publiceret: 10. Oktober 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt