Charlotte Engberg er klar til at fortælle om Blixens København 14. september. Pressefoto
Charlotte Engberg er klar til at fortælle om Blixens København 14. september. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fortæller om Blixens København

I forbindelse med Golden Days festival, der i år sætter fokus på København igennem de sidste 850 år, kan man på Karen Blixen Museet torsdag 14. september klokken 17 høre et foredrag ved lektor Charlotte Engberg om Karen Blixens København.

En lang række bøger

I flere af Blixens fortællinger danner København helt eller delvis scenen for det fortalte. Foredraget vil give eksempler på, hvilken rolle byen indtager i disse fortællinger. Karen Blixens fortællinger “Ib og Adelaide”, “Samtale om natten i København”, “Det drømmende barn”, og “Et familieselskab i Helsingør” vil blandt andet blive inddraget.

Lektor på RUC Charlotte Engberg har beskæftiget sig indgående med Karen Blixen, hvis forfatterskab hun har udgivet en lang række bøger og artikler om.

Arrangementet foregår på Karen Blixen Museet. Billetter kan købes på billetto.dk og i døren på selve dagen.

Kapp

Publiceret: 13. September 2017 05:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere