Sjælsmark Kaserne er lukket, og en indsatslederbil fra Nordsjællands Brandvæsen holder indenfor gitterporten. Foto: Morten Timm
Sjælsmark Kaserne er lukket, og en indsatslederbil fra Nordsjællands Brandvæsen holder indenfor gitterporten. Foto: Morten Timm
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gidselsituation på Udrejsecenter Sjælsmark

Mand har forskanset sig på værelse med familie, skriver Nordsjællands Politi på Twitter

Politiet er er ifølge Ekstra Bladet talstærkt til stede på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm, hvor der er gang i en gidsel-aktion på den tidligere kaserne.

På Twitter meddeler Nordsjællands Politi: "Mand har forskanset sig på værelse i Center Sjælsmark med sin familie. Vi er på stedet. Intet yderligere".

En informeret kilde oplyser til Ekstra Bladet, at der er tale om en asylansøger, der har taget sit eget barn som gidsel.

På Udrejsecenter Sjælsmark hjemmeside har de lagt en kortfattet meddelelse ud til beboerne: "Nordsjællands Politi er i øjeblikket til stede pga. en hændelse i Center Sjælsmark. Der er tale om en hændelse internt på centret, som ikke forventes at få betydning for de omkringboende".

Ugebladet har været ude forbi Udrejsecenter Sjælsmark, hvor det eneste, man bemærker, er en indsatslederbil fra brandvæsenet.Ifølge Ekstra Bladet er der også landet en militær helikopter på en græsplæne på området. Det kan være politiets særlige forhandlergruppe, der sættes ind ved gidselsituationer.

Det er Kriminalforsorgen, der driver Udrejsecenter Sjælsmark på Sjælsmarkvej 10 i Hørsholm.  Der er i  dag tale om et familiecenter, hvor der primært bor enten enlige mødre eller fædre med børn eller familier.

 

Publiceret: 17. Maj 2017 16:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt