Mikael T. Christensen noterede sig for et hattrick i 4-3-sejren over Esbjerg Energy.
Mikael T. Christensen noterede sig for et hattrick i 4-3-sejren over Esbjerg Energy.
Arkivfoto: Jan Korsgaard
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hattrickhelt sørgede for tre point til Rungsted

Rungsted Seier Capitals Mikael T. Christensen scorede kampens tre første mål i 4-3-sejren over Esbjerg Energy

Rungsted Seier Capital 4 Esbjerg Energy 3 (3-1, 1-1, 0-0)

1-0: #10 Mikael T. Christensen (#88 R. Bergman, #15 N. Rosenthal)

2-0: #10 Mikael T. Christensen (#15 N. Rosenthal, #88 R. Bergman)

3-0: #10 Mikael T. Christensen (#19 N. Gade, #39 A.B. Jensen)

4-2:#15 Nikolaj Rosenthal (#88 R. Bergman, #10 M.T. Christensen)

Mikael T. Christensen og hans holdkammerater fra Rungsted Seier Capital kom flyvende fra start i tirsdagens opgør i Saxo Bank Arena mod de regerende danske mestre fra Esbjerg Energy.

Inden haluret havde rundet det første minut, havde fanfavoritten "TC" bragt hjemmeholdet i front, og resten af første periode terroriserede han Esbjerg-forsvaret, hvilket kastede yderligere to scoringer af sig. Desuden assisterede han sit holds sidste scoring midtvejs i kampen, som tog brodden af det vestjyske mandskab.

Dermed var centeren, der i skrivende stund er topscorer i Metalligaen med 17 point, udslagsgivende for, at hans hold stod med tre point til Metalliga-kontoen efter kampen mod den stærke modstander.

Koncentrerer sig om sig selv

Grundlaget for den nuværende succes, hvor Rungsted befinder sig på andenpladsen og flere af holdets profiler sprudler af spilhumør, bygger ifølge Marco Illemann på ideen om, at holdet først og fremmest skal koncentrere sig om sig selv. Det skyldes, at man har en tro på, at holdets egne evner rækker til topresultater, så længe spillerne holder aftalerne fra kamp til kamp.

"Vi tror på vores eget spil hele vejen, og det er det, der giver os sejren i dag," siger Rungsteds altmuligmand, som både har spillet back og angriber i starten af sæsonen under træner Peter Johansson.

Det er dermed et selvtillidsfuldt Rungsted-hold, som møder et velspillende Rødovre Mighty Bulls-mandskab på udebane fredag aften.

Publiceret: 18. Oktober 2017 13:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt