Ådalsvejs forlængelse er fortsat i spil til flygtningeboliger. Foto: Google Maps
Ådalsvejs forlængelse er fortsat i spil til flygtningeboliger. Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Her kan flygtninge komme til at bo i Hørsholm

Borgermøde i begyndelsen af februar

Hørsholm Kommune har udpeget 11 konkrete områder, hvor der enten kan bygges midlertidige boliger til flygtninge eller hvor eksisterende bygninger kan bruges til boliger. Hvis alle projekter bliver til noget, vil det give plads omkring 200 flygtninge.

Derud over er både den nedlagte politistation, parkeringspladsen mellem politistationen og Circle K ved Hørsholm Allé/Usserød Kongevej, en erhvervsbygning på Holmevej og en parkeringsplads på østsiden af Kokkedal Station på listen, så det samlede antal boliger kan vokse yderligere.

Gyngehesten, Dronningevej 2, arealet bag rådhuset, området Kokkedal Vest, syd for Louiselund, Ådalsvejens forlængelse og en erhvervsejendom på Holmevej 30 er nu de områder, der ifølge Hørsholm Kommune indtil videre har højeste prioritet.

Hørsholm Kommune indkalder til et borgermøde om de prioriterede områder. Det sker mandag 6. februar på Rungsted Gymnasium.

Disse områder og bygninger er på kommunens liste:

Gyngehesten - tidligere daginstitution på Usserød Kongevej - fire familieboliger, op til 20 personer.

Dronningvej 2 - en grund, hvor der kan bygges et dobbelthus - fire familier.

Lågegyde I - område ved P.M. Daells Allé og Mikkelborg Allé - fire-fem boliger, op til 20 personer.

Bag rådhuset - stor græsplæne - fire-fem boliger, op til 20 personer.

Ulvemosen 7 - grund, som nu bruges som p-plads - tre boliger, 12-15 personer.

Lågegyde II - grønt areal mellem Lågegyde og Slotsbakken, ved nyttehaverne - fem boliger, 20 personer.

Kokkedal Vest - syd for Louiselund - fire-fem boliger - op til 20 personer.

Ved Møllen 10 - græsplæne bag møllen - fire-fem boliger.

Ådalsvejens forlængelse - har tidligere været i spil - nedjusteret til fire-fem boliger, op til 20 personer.

Ådalsvejens forlængelse - smal tange - fire-fem boliger, op til 20 personer.

Lågegyde III - en kile på det ellers fredede areal nær Axel Heides Vej - fem boliger, op til 20 flygtninge.

Publiceret: 12. Januar 2017 10:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere