Sara Forsman Pedersen var med til at gøre forskellen i pokalsejren over Falcon Basketball.
Sara Forsman Pedersen var med til at gøre forskellen i pokalsejren over Falcon Basketball.
Arkivfoto: Markus Kluge
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hørsholm-damer planmæssigt videre i pokalturneringen

Hørsholm 79ers ekspederede 1.divisionsholdet Falcon Basketball ud af pokalturneringen med et nederlag på 50-69

Hørsholm 79ers-damerne ligger nummer et i ligasammenhæng, og fredag aften fortsatte dameholdet i sæsonstartens suveræne stil og sendte 1.divisionsklubben Falcon Basketball fra Frederiksberg ud af pokalturneringen med en sejr på 50-69.

Selvom Dameligaens tophold vandt komfortabelt, kunne man først spotte niveauforskellen på de to hold i tredje periode. Indtil da havde det undertippede københavnerhold fulgt godt med Hørsholm-mandskabet, men så trådte Sara Forsman Pedersen og Emilie Bornemann i karakter og punkterede Falcons pokaldrømme.

Med 15 ud af deres holds 17 point i perioden sørgede de to guards for, at Hørsholms videre pokaldeltagelse aldrig kom i fare, og dermed er dameholdet videre til kvartfinalerne.

I første omgang skal de dog koncentrere sig om at lægge afstand til de resterende hold i Dameligaen, når et andet tophold, Stevnsgade SuperWomen, kommer på besøg i Hørsholmhallen lørdag den 21. oktober.

 

Publiceret: 15. Oktober 2017 16:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt