Kæmpen Asger Hjorth kommer til at spille i trøje nummer 13 i den kommende sæson.
Kæmpen Asger Hjorth kommer til at spille i trøje nummer 13 i den kommende sæson.
Foto: De Meza Photo
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hørsholm fuldender trup med ønskespiller

Hørsholm 79ers-herreholdet har jagtet Asger Hjorth hele sommeren, og det er nu lykkedes at blive enige om en aftale

Hørsholm 79ers-herrernes sæson starter om en uge, men ledelsen har først fået den sidste brik på plads i denne uge. Det er efter lang tids hårdt arbejde lykkedes at hente den danske center Asger Hjorth, der er 209 centimeter høj, til fra Gentofte-klubben SISU, efter de tidligere på sommeren meddelte, at de ikke havde tænkt sig at fortsætte med at have et hold i Basketligaen.

Det er lidt af ønskespiller, som Rafa Monclova får tilgang af, efter sidste sæsons kæmpe Asbjørn Midtgaard valgte at forfølge muligheden for en karriere i collegebasketball. Dermed er det store hul til Hørsholm-træner Rafa Monclovas store glæde lukket, kort før det går løs i Basketligaen.

"Asger er en type, som jeg var på jagt efter, og som holdet har brug for. Det var en lang sommer, hvor vi flere gange var i kontakt med Asger, men det endte godt med en aftale. Nu er holdet mere komplet, med en god balance mellem store og små spillere," fortæller den spanske cheftræner, der er heldig at have fornøjelsen af den store spiller, der overvejede, om han skulle droppe sporten for at prioritere hans studie som arkitekt.

Dermed er han med, når Hørsholm skyder sæsonen i gang på hjemmebane mod Stevnsgade onsdag den 20. september.

Publiceret: 13. September 2017 17:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere