Få et overblik over, hvordan lockoutet rammer Hørsholm Kommune.
Få et overblik over, hvordan lockoutet rammer Hørsholm Kommune.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hørsholm klar til konflikt: Kun hver tredje lockoutes

Ud af 1800 medarbejdere kan kun 651 ansatte i Hørsholm Kommune blive omfattet af lockout

Sådan rammer lockouten i Hørsholm Kommune:

* Skoler
Alle fire folkeskoler samt SFO vil blive berørt af konflikten. Der er udsendt orienteringsbrev til alle forældre. Følg med på forældreintra.

* Hørsholm Skole
9 klasser får al undervisning aflyst. 20 klasser timer vil have undervisning (svingende fra mellem 1 time og 10 t.) A-huset fuldt skema
* Usserød Skole
13 klasser får al undervisning aflyst. 14 klasser vil have undervisning (svingende mellem 1,5 t. og 13,5 t.)
* Vallerødskolen
9 klasser får al undervisning aflyst. 16 klasser vil have undervisning (mellem 1 t. og 10 t.) 7 klasser med undervisning over 10 timer – heraf 2 med næsten fuldt skema. Læseklasserne fuldt skema
* Rungsted Skole
1 klasse får al undervisning aflyst. 15 klasser vil have undervisning (mellem 1 t. og 10 t.) 4 klasser over 10 timer.

*Daginstitutionerne
Der er udsendt orienteringsbrev til alle forældre.
Disse daginstitutioner er lukkede: Børnegården Alsvej, Børnehuset Skovvænget, Hørsholm Børnegård, Jægerhuset, Koglerne, Mariehøj, Solhuset, Æblegården, Regnbuen og Løvehuset.
Åben: Ulvemosehuset

* Tænder og sundhed
Den kommunale tandpleje: Lukket
Sundhedsplejerske: Lukket, men med nødberedskab

* Kultur, sport og fritid
Skøjtehal lukket
Idrætsparken, udearealer, fodboldbaner mv.: Ingen vedligehold (f.eks. græsslåning og renhold)
Svømmehal: Lukket for offentlig svømning. Caféen holder åbent.
Biblioteket: Lukket – også den ikke-betjente åbningstid.
Undervisning og mødefaciliteter på biblioteket: Lukket
Hørsholm Musikskole: Lukket
Kulturhus Trommen: Er uberørt af konflikt og holder åbent, herunder caféen.

* Borgerservice på Rådhuset
Begrænset service, og du kan få hjælp til forsørgelsesydelser som f.eks. kontanthjælp, pas, kørekort, udstede Nem-ID og ægteskabserklæringer. Planlagte borgerlige vielser gennemføres i konfliktperioden.

* Administrationen
Nedsat drift for administrationen i: Dagtilbud og skole, Arbejdsmarked, Politisk Sekretariat, Ejendomme, Kultur og Fritid, Teknik, Økonomi og Personale (Personaleafdelingen er ikke omfattet lockout)
Jobcenter: Lukket
Jobhuset: Uberørt af lockout

* Affald
Nedsat eller ingen service – ikke muligt af få afhentet affald. Grundejere skal selv opbevare affald i sække, gerne af plastik. Nordfors kan ikke modtage affald. Grundejere kan ikke levere affald på genbrugspladsen.

* Ikke ramt
Følgende områder er ikke er omfattet af lockouten: Specialtilbud, ældreområdet og en række områder på sundheds-, handicap- og socialområdet er undtaget samt varme, vand, spildevand, gas, el, havnen og beredskabet.

Mens der forhandles på højtryk i forligsinstitutionen er der blevet arbejdet intenst i Hørsholm Kommune med at planlægge den mulige lockout-situation, som kommunen og resten af landet kan blive kastet ud i fra 28. april, hvis forhandlingerne mellem fagforbund og stat, KL samt regionerne bryder sammen inden midnat tirsdag.

“Det er og har været en stor opgave for hele administrationen at få overblik og planlagt de enkelte enheder i forhold til, hvordan en lockout skal ske, og hvilke medarbejdere og funktioner, der omfattes,” siger vicekommunaldirektør Pernille Halberg Salamon.

Kun hver tredje

Opgaverne har været lagt ud til de enkelte chefer, og løsningerne for enhederne er blevet samlet på løn- og personalekontoret til en fælles plan.

Og her har det vist sig, at kun en tredjedel - helt præcist 651 medarbejdere ud af Hørsholm Kommunes 1.800 ansatte - vil være omfattet af en lockout.

“Vi har undersøgt i alt 850 ansatte, blandt andet i forhold om de er medlem af et af de overenskomstbærende fagbund. Her nåede vi frem til, at 651 medarbejdere er omfattet af lockout,” oplyser Gert Ahrentecht Jensen, personalechef i Hørsholm Kommune til Ugebladet.

Gule går fri

Det betyder, at de ansatte, der er medlem af en såkaldt gul fagforening eller slet ikke er organiseret i et fagforbund, ikke vil blive lockoutet. Det samme gælder chefansatte og tjenstemandsansatte.

“Vi har nu sat holdet for de forskellige enheder, og her ved vi og de enkelte chefer, hvem der møder ind og hvordan skal informere borgerne om situationen,” siger personalechefen.

For de 651 medarbejdere, der kan blive ramt af lockout, betyder det i praksis et midlertidigt stop i deres ansættelse i Hørsholm Kommune, hvor de ikke vil modtage løn og pensionsindbetaling og heller ikke optjener feriepenge.

Lukket for børnepasning

Vicekommunaldirektør Pernille Halberg Salamon meddeler, at Hørsholm Kommunes mål under den truende storkonflikt er at få hverdagen til at køre så godt som muligt for borgerne.

For kommunens småbørnsforældre skal der dog kigges efter alternative løsningsmodeller, da daginstitutionsområdet i Hørsholm så godt som bliver lukket helt ned. Kun Ulvemosehuset vil holde åbent, lyder det fra Hørsholm Kommune.

Nedenfor en kort oversigt over, hvordan konflikten vil ramme de enkelte områder.

Publiceret: 17. April 2018 07:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt