Conor Beranek og holdkammeraterne tog for let på aftenens opgør, hvor Hørsholm tabte til Team FOG Næstved.
Conor Beranek og holdkammeraterne tog for let på aftenens opgør, hvor Hørsholm tabte til Team FOG Næstved.
Arkivfoto: Markus Kluge
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hørsholm tabte vigtige skridt i topkampen

Hørsholm 79ers-herrerne tabte torsdagens topopgør mod Team FOG Næstved og dermed andenpladsen i Basketligaen

Team FOG Næstved 85 Hørsholm 79ers 67 (21-18, 34-20, 7-14, 23-15)

Hørsholm:

Matt Bonds 22, Tosin Mehinti 14, Conor Beranek 12, Ty Sabin 7, Mikael Vincents Nielsen 4, Frederik Hougaard Nielsen 3, Emil Hjorth 3, Martin Poulsen 2

I torsdagens topbrag mellem Team FOG Næstved og Hørsholm 79ers fik tilskuerne noget for pengene i kampens indledning, hvor begge holds profilerede offensiver var ustoppelige og satte utallige point på tavlen. Dog var hjemmeholdet fra Næstved skarpest og tog dermed føringen, som de sidenhen kun gav afkald på én gang.

Det skete kortvarigt i anden periode af kampen, inden Næstved igen tog kontrol over opgøret og tilbageerobrede føringen. Selvom Hørsholm-holdet kom i gang efter pausen, var det ikke nok til at gøre sig forhåbninger om at vinde de vigtige point til topkampen i Basketligaen.

Efter kampen var Hørsholms cheftræner Rafa Monclova tydeligvis utilfreds med sit holds præstation i 85-67-nederlaget.

"Vi kommer ikke for at konkurrere i dag. Vi tror, at fordi vi har spillet en kamp på TV i sidste uge med masser af highlights, behøver vi ikke komme for at spille, og det kunne ikke være mere forkert," fortæller holdets spanske cheftræner.

Hør resten af Rafa Monclovas tanker omkring nederlaget, som betyder, at hans hold må afgive Basketligaens andenplads til aftenens modstander.

Hørsholm-herrerne skal dog hurtigt komme videre i teksten, eftersom ligaens suveræne tophold, Horsens IC, venter i en hjemmekamp i den kommende uge.

Publiceret: 19. Januar 2018 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet