Nu er det ganske vidst: Rute 375 R fortsætter til Rungsted Kyst Station. Arkivfoto: Peter Mailand
Nu er det ganske vidst: Rute 375 R fortsætter til Rungsted Kyst Station. Arkivfoto: Peter Mailand
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hørsholm vil have rute 375R så længe der er råd

Godt 1,7 millioner kroner årligt sikrer populær busrute helt til Rungsted

busrute Det ligger nu fast, at den meget omdiskuterede busrute 375R fra Hillerød kommer til at fortsætte hele vejen igennem Hørsholm til Rungsted Kyst. Ikke bare i år, men også i årene fremover.

Kommunens miljø- og planlægningsudvalg har nemlig nikket ja til at bruge godt 1,7 millioner kroner årligt på at sikre, at den populære rute kører hele vejen i stedet for at stoppe ved Kokkedal Station, som Region Hovedstaden ellers gerne ville.

“Vi vil have 375R på strækningen og vil betale for det, så længe vi har råd,” oplyser Peter Antonsen (BL, formand for Miljø- og planlægningsudvalget.

Den holdning betyder, at der i forbindelse med budgetlægningen 2018 og fremover skal lægges et beløb ind til busruten.

Region Hovedstaden ville oprindeligt spare turen helt til Rungsted Kyst Station væk, men det affødte et hav af protester.

Hørsholm gik derfor ind i en samfinansiering med Region Hovedstaden.

Den model betyder, at Hørsholm Kommune betaler 23 procent af, hvad ruten koster og Region Hovedstaden de resterende 77 procent. I penge er det 1,74 millioner kroner til Hørsholm Kommune og 5, 83 millioner til regionen.

Publiceret: 14. Maj 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere