Kommunaldirektør Hugo Pedersen klan notere sig et fald i sygefraværet over de seneste to år. Arkivfoto.
Kommunaldirektør Hugo Pedersen klan notere sig et fald i sygefraværet over de seneste to år. Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hørsholms kamp mod sygefravær står i stampe

Fraværet er det samme som i 2015, men lavere end i 2014, da den særlige indsats begyndte

Hørsholm Kommunes udvikling væk fra at være en af de nordsjællandske kommuner med et højt sygefravær blandt kommunens ansatte bærer frugt på den lange bane, men er på den korte bane gået en smule i stå.

Nye tal over sygdomsfravær blandt kommunens omkring 1500 beskæftigede viser, at det samlede sygefravær i 2016 stort set var det samme som i 2015. Men siden 2014, da kommunen begyndte at sætte ind over for et højt sygefraværet, fordi godt fem procent af arbejdsstyrken aldrig mødte op, er fraværet nu blevet mindre: Det er samlet set faldet fra over fem til under fem procent, hvilket placerer Hørsholm i midterfeltet blandt de nordsjællandske kommuner, Hørsholm ofte sammenligner sig med.

Den gode kur mod fravær

For kommunens øverste administrative chef, kommunaldirektør Hugo Pedersen, er det væsentlige, at mindre sygdom betyder flere mennesker på arbejde og dermed mere trivsel i dagligdagen. Derfor blev der i 2014 sat fokus på sygefraværet og indført en række foranstaltninger for at modvirke det.

“En af de vigtigste indsatser er, at kommunens ledere holder kontakten med en medarbejder, der er syg. Det skaber kontakt og nærvær, og det har vist sig at være en god kur mod sygefravær,” siger kommunaldirektøren i en pressemeddelelse.

I opgørelsen over sygefravær skelnes der mellem kort- og langtidssyge. Er en medarbejder syg i mere end 21 dage, tæller vedkommende med i kategorien langtidssygdom.

En ledelsesopgave

Det er på korttidsfraværet indsatsen har en effekt, som blandt andet er kontakten mellem leder og medarbejdere, og at lederne jævnligt får tilsendt en sygefraværsstatistik, så de kan følge med. En del af indsatsen er eksempelvis, at medarbejdere, der har tre sygdomsperiode inden for et halvt år, bliver indkaldt til en samtale.

“Det er en ledelsesopgave at have fokus på sygefravær,” fastslår Hugo Pedersen.

Publiceret: 14. April 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere