Som så mange gange før gik Maryah Sydnor forrest i Hørsholm-offensiven med sine 15 point.
Som så mange gange før gik Maryah Sydnor forrest i Hørsholm-offensiven med sine 15 point.
Arkivfoto: Markus Kluge
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hørsholms ubesejrede damer viste sjælden uskarphed i sejr

Hørsholm 79ers-damerne vandt 28-61 over Værløse Basket i en kamp, hvor holdets solide forsvarsspil gjorde op for en sjælden uskarphed hos skytterne

Værløse Basket 28 Hørsholm 79ers 61 (6-15, 9-18, 6-18, 7-10)

Hørsholm:

Maryad Sydnor 15, Sandra Lind Prastardottir 12, Ivana Jovanovic 10, Gritt Ryder 9, Amalie Langer 4, Marie-Louise Blyme 4, Kristine Lassen 4, Emilie Bornemann 3

Hvad enten det er forsvaret eller angrebet, som skiftes til at være den afgørende faktor, fortsætter Hørsholm 79ers-damerne på imponerende vis med at være ubesejret i Dameligaen.

Onsdag aften gik det udover Værløse Basket, der ellers havde hjemmebanefordel. I en kamp, hvor Hørsholm-skytterne havde mere end almindelig svært ved at udnytte deres fordelagtige positioner at skyde fra, skulle man tro, at modstanderen havde en chance, men en solid forsvarsindsats sørgede for, at værterne fra Værløse aldrig kom i nærheden af sejren.

Det betød også, at Værløse smed bolden væk hele 26 gange, da de havde svært ved at håndtere Hørsholm-damernes aggressive spillestil. Det blev udslagsgivende i sejren på 28-61, som aldrig var i fare, da gæsterne lykkedes med at tage teten fra starten af opgøret af.

Skydetelt uden effekt

Efter kampen undrede Hørsholm-træner Jesper Krone sig over, at hans hold endnu engang var underligt uskarpe på Værløses hjemmebane. I samme moment var han dog yderst tilfreds med sit holds arbejde for at gøre modstandernes scoringsbetingelser så svære som muligt.

"Vi skyder og skyder, men de går ikke i - men så er det godt, vi spiller godt forsvar," fortæller cheftrænere, der for nylig blev udnævnt som landstræner for det danske kvindelandshold.

Det har dog ikke fået ham til at fjerne fokus fra opgaven i Hørsholm, hvor hans hold har én kamp tilbage før juleferien. Det er pokalsemifinalen mod Stevnsgade SuperWomen, som bliver spillet på lørdag.

Publiceret: 14. December 2017 22:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet