“Den Politiske Kandestøber” kommer til Trommen 8. april. Foto: Gudmund Thai
“Den Politiske Kandestøber” kommer til Trommen 8. april. Foto: Gudmund Thai
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Holbergs sjove politikere kommer til byen

Folketeateret indtager Trommen med Holbergs “Den politiske kandestøber”

Første teaterforestilling i Trommens nyindrettede fleksible store sal bliver Folketeatrets anmelderroste opsætning af Holbergs klassiske og evigt aktuelle komedie om politikkens væsen og ikke mindst uvæsen, ”Den Politiske Kandestøber”. Den kan opleves lørdag 8. april klokken 20.

Henrik Koefoed spiller kandestøberen, der også læser aviser og politiske håndbøger, så han er godt underrettet om indenrigs- og udenrigssager.

Han er faktisk langt bedre egnet til at sidde med den politiske magt end dem, der nu gør det. Hvis han selv skal sige det. Og blandt byens småhandlende vinder han tilslutning for sine holdninger.

Men da det kommer den herskende magt for øre, at kandestøberen smeder politiske rænker, føler de sig truet: Den mand skal standses!

Så han udnævnes — på skrømt — til borgmester og overdænges med politiske sager, som han ingen forudsætning har for at håndtere.

Han vildes ind i et virvar af forklaringer og bortforklaringer, bilag, afsløringer og lokumsaftaler, der ikke holder vand i byretten.

Oplev også Mette Horn, Sonja Oppenhagen, Søren Hauch-Fausbøll, Lisbeth Gajhede, Torben Zeller med flere. Billetter købes på trommen.billetten.dk, telefon 7020 2096 eller Trommens servicebar.

Publiceret: 06. April 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere