Jullie Andersen, til venstre, fra Ø-Butikken og årbogsvinder Alice Neertoft.
Jullie Andersen, til venstre, fra Ø-Butikken og årbogsvinder Alice Neertoft.
Foto: Fred Jacobsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hun støvsuger aviserne for konkurrencer - og vinder!

Det er ikke en helt usædvanlig situation for Alice Neertoft at stå med en præmie i hånden, som er vundet i en konkurrence.

Den 69-årige pensionist fra Hørsholm er nemlig lidt af en konkurrence-haj og nærmest støvsuger aviserne for konkurrencer, hun kan være med i.

Og Alice har da også tidligere vundet i en af Ugebladets konkurrencer.

“Det var en gang omkring jul,” erindrer hun.

Glæden over at stå med et gavekort på 1.000 kroner til helseforretningen Ø-Butikken i Hovedgaden i Hørsholm bliver ikke mindre af den grund.

“Jeg tror, at pengene skal bruges til noget lækker hudcreme - og måske til hjælp til at få smidt et par kilo,” siger Alice Neertoft.

Hun har tidligere arbejdet i den finansielle sektor og som ejendomsmægler og nyder nu tilværelsen som pensionist.

Tiden bruger hun blandt andet som frivillig i Røde Kors, hvor hun bruger sine færdigheder fra arbejdslivet til at lave kontorarbejde for organisationen.

Og på at rejse.

Da Ugebladet skulle fortælle Alice Neertoft, at hun havde vundet, var hun i Frankrig.

“Nu venter en tur til Jylland, et krydstogt plus rejser til Skotland og England”, fortæller den glade vinder og travle pensionist.

Publiceret: 06. Juli 2015 11:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere