Naturen har sat sit præg på rullehockeybanen i Hørsholm Idrætspark, som trænger til en overhaling for at blive gjort brugbar igen.
Naturen har sat sit præg på rullehockeybanen i Hørsholm Idrætspark, som trænger til en overhaling for at blive gjort brugbar igen.
Foto: Martin Christensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Idrætsparkens problembarn får ansigtsløft

Den slidte rullehockeybane i Hørsholm Idrætspark, der har drevet foreninger på flugt, renoveres i løbet af efteråret

I Hørsholm Idrætsparks sydvestlige hjørne, kilet ind mellem Kystbanen og kunstgræsbaner, ligger kommunens rullehockeybane skjult. Ukrudt har slået kløerne i plastikunderlaget, og de omkransende buske gemmer den sørgelig sandhed om, at naturen har gjort banen ubrugelig, og at det har sendt den lokale klub, Rungsted Rage, på flugt, væk.

De har søgt tilflugt i Gentofte Kommune, hvor de spiller i en overdækket hal. Nu er der til gengæld gode nyheder på vej til holdet, hvis spillere har rødder i Hørsholm og omegn. Således oplyser Nadja Maria Hageskov (K), formand for Sports-, Fritids- og Kulturudvalget, at banen kommer til at gennemgå en gennemgribende renovering.

Det kommer til at foregå i løbet af efteråret, hvor kommunen har afsat omkring 300.000 kroner til udbedring og renovering af rullehockeybanens underlag og bander for at gøre den brugbar igen, fortæller Centerchef for Kultur og Fritid Henrik Duus Rosengreen.

Det glæder stifteren af Rungsted Rage, Martin Christensen, som er sikker på, at banen kommer til at få sin anden ungdom fra foråret af, når vejret igen tillader at bruge den. Alligevel er der skår i glæden, da han havde håbet på, at kommunen ville følge hans råd om en overdækning af banen, så banens brugbarhed ikke var betinget af vejret.

Martin Christensen ser dog ikke ud til at få sin drøm opfyldt lige foreløbig. Således oplyser Idrætsrådets formand Michael Esmann, at rådet, der består af foreningsrepræsentanter, vil rådgive politikerne til fortsat at følge Masterplanen for Idrætsparken, hvor en mulig overdækning af rullehockeybanen ikke er inkluderet.

Denne holdning erklærer Nadja Maria Hageskov sig enig i i en tid, hvor istræningshallen, som har været en del af Masterplanen, siden den blev offentliggjort i 2009,  er i gang med at blive bygget.

Publiceret: 06. September 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere